Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
ATP søger en BI-udvikler til P&I Analytics, som udvikler og vedligeholder finansielle dashboards i Python og Power BI. Du arbejder tæt sammen med finans og IT og får ansvar fra dag ét.
Du omsætter komplekse dataproblemstillinger til brugervenlige løsninger, bidrager til automatisering af BI-platformen og deltager i tværfaglige projekter. Vi lægger vægt på kvalitet, struktur og lysten til at lære.
I P&I Analytics udvikler vi dashboards og applikationer, der hjælper vores kolleger med at analysere og følge ATP's investeringer. Her får du en central rolle i udviklingen af vores fælles BI-platform og kommer tæt på både data, teknologi og forretning.
Du arbejder med finansielle data fra flere systemer og omsætter komplekse problemstillinger til brugervenlige løsninger i Python og Power BI.
Samtidig bliver du en del af et team, hvor du får ansvar fra start og mulighed for at udvikle dig inden for både finans, Business Intelligence (BI) og softwareudvikling.
Der er flere veje til jobbet, og dukan være nyuddannet eller have nogle års erfaring.
Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig i spændingsfeltet mellem finans og IT.
Vi forestiller os, at du:
Kendskab til Plotly Dash, FastAPI, SQL, Git eller Azure DevOps er en fordel, men ikke en forudsætning for at lykkes i jobbet.
Du bliver en del af P&I Analytics, som har ansvar for den fælles BI-platform i ATP’s investeringsforretning, Pensions & Investments.
Her udvikler vi Python- og Power BI-løsninger, der blandt andet bruges til rapportering af daglige investeringsafkast og til at automatisere konkrete arbejdsprocesser i forretningen.
Teamet består af fire kolleger med forskellige erfaringer og faglige baggrunde. Nogle er i starten af karrieren, mens andre har mange års erfaring. Fælles for os er, at vi hjælper hinanden, deler viden og er nysgerrige på både egne og andres løsninger.
P&I Analytics er en del af Software Development & Analytics, hvor BI-specialister, Python- og C#-udviklere samt arkitekter arbejder tæt sammen. Det giver et fagligt miljø, hvor finansiel indsigt og teknisk udvikling mødes, og hvor du får mulighed for at forme løsninger, der gør en konkret forskel i hverdagen.
Vi prioriterer et godt sammenhold og har løbende sociale arrangementer, hvor vi holder alt fra teamdage til brætspilsaftener for dem, der har lyst til det.
Hos os får du ansvar og faglige udfordringer fra start, samtidig med at du har erfarne kolleger at sparre med. Det giver gode muligheder for at udvikle dig inden for både finans, BI, Python-udvikling og samarbejdet med forretningen.
Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder.
Uanset hvor du starter din karriere i ATP, garanterer vi et arbejdsliv, der forløser dine faglige ambitioner og samtidig gavner det samfund, vi er en del af. Vi har samlet nogle af landets skarpeste hoveder inden for pension, investering og administration. Høj faglighed er nemlig afgørende for, at vi i ATP når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver. Vi har høje ambitioner. Også når det gælder godt kollegaskab og et arbejdsliv i balance. For ATP skal være et godt sted at gå på arbejde.