An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Kolding Kommune søger en engageret lærer til et vikariat på 28 timer om ugen på Bakkeskolen. Stillingen indebærer delt klasselærer for 1. og 3.
klasse samt undervisning i matematik, engelsk og kristendom. Ansættelsen sker hurtigst muligt og samtaler afholdes løbende, da længden af fraværet endnu ikke er kendt. Den ideelle kandidat er tæt på børnene, del af et stærkt team og engageret i skolens hverdag; erfaring med indskoling er en fordel, men vigtigst er lyst til at bidrage til fællesskabet og
Vi søger hurtigst muligt en engageret lærer til et vikariat på 28 timer om ugen på Bakkeskolen.
En af vores dygtige lærere er blevet sygemeldt, og vi søger derfor en lærer, som har lyst til at blive en del af vores skole og vores stærke kollegiale fællesskab.
Der er tale om et vikariat med opstart hurtigst muligt. Da vi endnu ikke kender længden på sygefraværet, kender vi heller ikke den præcise slutdato for vikariatet. Vi holder derfor samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Din primære opgave bliver at være delt klasselærer i en 1. klasse og en 3. klasse. Du vil desuden skulle undervise i matematik, engelsk og kristendom.
Vi søger først og fremmest en lærer, der har lyst til at være tæt på børnene, indgå i et stærkt klasseteam og være en aktiv del af skolens hverdag.
Bakkeskolen er en velfungerende og klyngeopdelt skole med stærke traditioner, høj faglighed og et tæt samarbejde om elevernes læring og trivsel.
Vi tror på, at læreren er den vigtigste forudsætning for, at elever lykkes. Derfor står klasselærerteamet centralt hos os. Klasselærerne er fakkelbærere for klassens udvikling og understøttes af dygtige kolleger, vejledere og ledelse tæt på.
Vi søger lærere, der vil børn. For os er det afgørende, at du holder af at arbejde med børn, er optaget af deres trivsel og udvikling og ser relationen som en del af kerneopgaven. Samtidig håber vi, du har lyst til at skabe undervisning med både faglig tyngde, nysgerrighed og opfindsomhed.
Hos os får du ikke bare et vikariat, men muligheden for at blive en del af en skole med noget på hjerte – og meget at byde på.
Vi er stolte af vores rammer – og vi bruger dem. Her er plads til at tænke undervisning stort, skabe motiverende læringsforløb og bruge sine idéer i praksis. Her er gode faglokaler, FabLab og Makerspace, sportshal og gymnastiksal, store grønne udeområder og inspirerende læringsmiljøer i vores klynger.
Vores vision lever også i det, vi gør. Engineering Day, First Lego League, fagdage, projektarbejde, udstillinger og stærke traditioner er en del af skolens liv. Det samme er en mobilfri skole med fokus på nærvær, ro og fællesskab.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med indskoling, men det vigtigste for os er, at du har lyst til børnene, undervisningen og fællesskabet.
Vi er en skole, der tror på, at stærke relationer og færre skift giver højere trivsel og faglighed. Derfor følger klasselærerne eleverne over flere år. Og derfor investerer vi i de fællesskaber, der gør en forskel – for børn og voksne.
Hos os møder du en arbejdsplads med høje ambitioner, men også humor, hjælpsomhed og en kultur, hvor vi løfter i flok. Mange søger mod skoler med stærke fællesskaber. Det har vi – og vi passer godt på det.
Som en medarbejder siger i vores folder på skolens hjemmeside: ”Det bedste ved Bakkeskolen er mine fantastiske kolleger, der altid er parate til at hjælpe og er med til at skabe en god stemning.”
Eller som vores forældre giver udtryk for på disse citatplakater: ”Bakkeskolen skaber gode rammer for fællesskabet” Det siger egentlig meget godt, hvem vi er.
Hvis du drømmer om en skole med faglighed, gode kolleger, stærke relationer og plads til at sætte dit præg, så håber vi, du søger hos os.
Vi leder ikke bare efter en, der kan udfylde et skema. Vi leder efter en god lærer, som har lyst til at blive en del af Bakkeskolen – også selv om vi endnu ikke ved, hvor længe vikariatet varer.
Vi håber, du bliver nysgerrig – og sender en ansøgning.
Løn: I henhold til gældede overenskomst
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Skoleleder Susanne Hartwigsen tlf. 21120297 eller viceskoleleder Allan Kjærgård tlf. 21570792
Yderligere information om skolen findes på https://bakkeskolen.aula.dk/
Ansøgningsfrist: Fredag den 2. oktober kl. 12.00
Ansættelsessamtaler: Forventes gennemført i uge 41
Arbejdssted: Bakkeskolen
Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt eller senest 1. november 2026
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk