Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Odense Kommune søger en lærer til barselsvikariat på Holluf Pile Skole. Stillingen omfatter primært 2. årgangs undervisning i matematik og billedkunst samt idræt på tværs af årgange. Du bliver en del af et engageret team og deler klasselærerfunktionen i en af 2. klasserne.
Vi lægger vægt på stærke børnefællesskaber, tæt samarbejde og co-teaching for at skabe læring og trivsel i et inkluderende skolemiljø. Ansættelsen starter den 1. december 2026. Løn efter overenskomst mellem KL.
Har du lyst til at være en del af et stærkt børnefællesskab og brænder du for matematik, idræt og billedkunst, så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en engageret og relationsstærk lærer til opstart 1. december 2026 i vores børnemiljø. Du vil primært være tilknyttet 2. årgang, hvor du bl.a. skal undervise i matematik og billedkunst. Derudover vil du have idræt på forskellige årgange, så du får mulighed for at møde mange forskellige elever og kolleger på skolen. Hos os bliver du en del af et engageret team omkring 2. årgang, hvor du deler klasselærerfunktionen i den ene 2. klasse. Her vil du i et tæt samarbejde med årgangsteamet være med til at videreudvikle klassen og årgangen.
Vi har ligeledes stort fokus på udviklingen af stærke børnefællesskaber, teamsamarbejdet, holddeling på tværs af årgang samt co-teaching og er optaget af at skabe et børnemiljø, hvor alle elever oplever, at de hører til og kan bidrage.
På Holluf Pile Skole arbejder vi hver dag for at skabe stærke børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle elever. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan og at gode relationer, tydelige voksne og et tæt samarbejde omkring eleverne er afgørende for deres trivsel og læring.
Holluf Pile Skole er en moderniseret 3-sporet skole med ca. 600 elever og ca. 80 medarbejdere. Skolefritidsordningen har ca. 225 børn, og skolen ligger i et parcelhuskvarter i udkanten af Odense med dejlige udeområder og kort afstand til såvel skov, å og grønne områder.
Vi er en veldrevet skole med en god atmosfære og en klar identitet. Et sted hvor voksne og børn trives, og hvor der ikke er langt fra hensigt til handling. Skolen og vores personale karakteriseres af stor faglighed og udviklingsparathed, og skolen er et tilvalg for områdets familier. Vi forsøger i alle henseender at leve op til skolens vision: "Vi udvikler børn og unge, der kan forandre fremtiden". Vi møder eleverne med nysgerrighed på deres potentialer og kompetencer såvel fagligt som socialt og finder de gode løsninger i fællesskabet.
Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid med tiltrædelse den 1. december 2026. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2026, og vi forventer at afholde samtaler den 26. oktober 2026.
Nøglens Kvarter 10
5220 Odense
Danmark