Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
SOS International søger en Assistance Coordinator til vagtcentralen i Aarhus. Du bliver første kontakt for bilister, koordinerer mellem kunde, partnere og reddere og sikrer tryghed og den rette løsning i pressede situationer.
Stillingen er et studiejob med fleksible timer, onboarding og uddannelse samt fokus på bæredygtige initiativer og en stærk socialt fællesskab.
Er du handlekraftig, har stærke kommunikative evner og tør du tage selvstændige beslutninger? Så er det dig, vi søger som Assistance Coordinator til vores vagtcentral i Aarhus.
Her vil du komme til at spille en central rolle, når vi hjælper bilister, der har brug for vejhjælp. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi sammen arbejder mod et fælles mål om at hjælpe vores kunder og yde den bedste service til dem.
Som Assistance Coordinator er din vigtigste opgave at hjælpe bilister, der oplever et nedbrud eller har brug for assistance. Du er den første, kunden taler med, og derfor spiller du en afgørende rolle i at skabe overblik, tryghed og den rette løsning.
Du fungerer som bindeled mellem kunden, vores samarbejdspartnere og vores egne reddere på vejene. Gennem professionel rådgivning og koordinering sikrer du, at kunden hurtigt får den hjælp, der er behov for. Det er et ansvarsfuldt job, hvor dine vurderinger og beslutninger gør en reel forskel for vores kunder i en presset situation.
Som en del af jobbet bliver du også introduceret til vores bæredygtige initiativer. På vagtcentralen arbejder vi blandt andet med konceptet Help on Phone, hvor vi hjælper kunder videre telefonisk, når det er muligt, uden at sende en assistancevogn afsted. Det giver en hurtig og effektiv løsning for kunden og bidrager samtidig til at reducere CO2-udledningen.
Hos SOS International bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen. Vi tror på, at gode relationer skaber både trivsel og resultater, og derfor prioriterer vi det sociale fællesskab højt.
Vagtcentralen er bemandet døgnet rundt, året rundt. Stillingen er et studiejob med minimum 32 arbejdstimer om måneden i gennemsnit. I travle perioder, særligt i skolernes ferier, vil der typisk være mulighed for flere arbejdstimer som følge af vores højsæson.
For at sikre den bedste start tilbyder vi et grundigt onboardingforløb, som består af undervisning, e-learning, træningsvagter og støtte fra en personlig mentor, der hjælper dig godt og trygt ind i rollen.
Opstart er enten d. 17. november eller d. 1. december. Onboardingforløbene foregår på følgende datoer og tidspunkter.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan deltage i samtlige dage i det onboardingforløb, der matcher din opstartsdato.
Vi glæder os til at høre fra dig!