Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Viborg Kommune søger en arkitekt eller urban designer til at lede strategiske byudviklingsprojekter og kommuneplanlægning. Du får selvstændigt ansvar og arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af Teknik & Miljø og Byplanafdelingen.
Du håndterer Planstrategi 2045, tematillæg og helhedsplaner, og du formidler komplekse planer klart til politikere og borgere. Vi lægger vægt på tværfaglighed, høj kvalitet og evne til at balancere faglige og politiske hensyn.
Du kan blandt andet være med til at gennemføre Planstrategi 2045, konkrete byudviklingsprojekter og tematillæg til kommuneplanen. På tværs af opgaverne skal du skabe et godt samspil med politikere, borgere og interessenter og være med til at føre visioner fra de første strategiske overvejelser til praksis.
Opgaverne afhænger af dine kompetencer og interesser (vi er ret gode til at lytte og tilpasse), men kan bl.a. være, at:
Du får selvstændigt ansvar for egne opgaver og projekter i tæt samarbejde med kolleger. Vi forventer, at du er fortrolig med rollen som projektleder og trives med det spændende ansvar, der følger med. Du kan tilrettelægge processer, skabe overblik og føre komplekse opgaver sikkert fra idé til resultat.
Vi forestiller os, at du er uddannet arkitekt eller urban designer og har erfaring med projektledelse, kommuneplanlægning og/eller byudvikling fra en kommune eller fra en rådgivervirksomhed, hvor du har samarbejdet tæt med kommuner. Du forstår og værdsætter den kommunale og politiske virkelighed og kan navigere mellem faglige hensyn, politiske ambitioner, lovgivning og forskellige interesser.
Vi lægger især vægt på, at du:
Afdelingen Strategi og Udvikling består af 20 kolleger i fem teams. Vi arbejder for en bæredygtig og strategisk udvikling af byer og landdistrikter – og for at Viborg Kommune er et godt sted at bo, leve og arbejde.
Du vil blive forankret i et af de fem teams i afdelingen, og din arbejdsflade rækker på tværs af afdelingens teams og til andre dele af Teknik & Miljø, blandt andet Byplanafdelingen. Vi ser tværfaglighed som en styrke og forventer, at du er nysgerrig på andres faglighed og bidrager aktivt til fælles løsninger. Du kan læse mere om afdelingen her: Kontakt Teknik & Miljø i Viborg Kommune - Viborg Kommune
Afdelingens værdier er organisering, mod, respekt og tillid. I praksis betyder det, at vi prioriterer opgaverne sammen, tør tage ansvar og bringe nye perspektiver i spil, møder hinanden ordentligt og giver plads til faglig sparring. Vi tror på holdånd og på at vi lykkes bedst, når vi hjælper hinanden, deler viden og tager medansvar.
Du får en fagligt spændende stilling med stort ansvar og mulighed for at præge den strategiske udvikling af en mangfoldig kommune med en smuk, historisk hovedby i vækst, en lang række mindre bysamfund og store sammenhængende naturområder. Du får selvstændigt ansvar, engagerede kolleger og gode muligheder for sparring og faglig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med flextid og god mulighed for hjemmearbejde i et arbejdsfællesskab, hvor både opgaveløsning og samarbejde vægtes højt.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, som er baseret på objektive og kønsneutrale kriterier og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information herom på: KRL.dk.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Strategi og Udvikling, Trine Ribergaard Skammelsen, på telefon 30 55 47 88. Send gerne en SMS, så vender hun tilbage.
Ansøgningsfrist: 19. november 2026.
Samtaler afholdes: 26. november 2026.
Hvis du ikke søger stillingen
Hvis du har læst opslaget, men ikke søger stillingen, vil vi sætte pris på, at du overveje, hvem i dit netværk, der så kunne være kandidat og videresender opslaget til ham eller hende.
På forhånd 1000 tak for hjælpen!
Vi glæder os til at høre fra dig!