Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
DR er på udkig efter en AI-arkitekt, der kan sætte retningen for anvendt AI på tværs af organisationen og arbejde tæt med AI- og udviklingsteams. Du vil definere fælles arkitekturvalg og mønstre og sikre en skalerbar og sikker AI-implementering.
Stillingen kræver dyb erfaring med AI og ML samt evnen til praktisk at omsætte den til arkitektur- og teknologibeslutninger. Du bidrager til governance, sikkerhed og samarbejde på tværs af DR.
Vil du være med til at forme, hvordan DR anvender AI i praksis? Har du solid praktisk erfaring med machine learning, generativ AI og LLM-baserede løsninger – og lyst til at bruge den erfaring til at sætte retning for, hvordan AI anvendes på tværs af en stor organisation?
AI kommer til at spille en stadig større rolle i DR – både i vores softwareudvikling og i journalistiske, redaktionelle og produktionsmæssige workflows. Vi er allerede i gang med en række initiativer, og i de kommende år skal vi blive bedre til at omsætte mulighederne i AI til løsninger, der skaber reel værdi og samtidig kan fungere sikkert, stabilt og skalerbart i produktion.
Derfor søger vi en AI-arkitekt, der kan være med til at sætte en fælles teknologisk og arkitektonisk retning for DR’s videre anvendelse af AI.
Den nyoprettede afdeling Udvikling, Arkitektur og AI skal give DR større teknologisk handlekraft. Sammen definerer vi DR’s målarkitektur for at skabe fleksible digitale platforme, modner AI fra eksperiment til reel værdi og gør produktionen skalerbar og softwarebaseret. Afdelingen samler DR’s teknologiarbejde om fælles standarder, moderne arbejdsformer og genanvendelige komponenter. Det gør vi ikke alene, men sammen med fagligheder og produktteams på tværs af DR.
Du kommer til at arbejde tæt på teknologien og de teams og specialister, der udvikler AI-løsninger. Samtidig får du en central rolle i at skabe fælles retning, genbrugelige mønstre og tekniske fundamenter, så vi kan bygge videre på fælles valg og erfaringer på tværs af DR.
Rollen er ansvarlig for at definere og drive DR’s tværgående arkitekturretning for anvendt AI inden for de rammer, der fastlægges af DR’s enterprise-arkitektur, sikkerheds-, data-, compliance- og teknologigovernance.
Det betyder ikke, at du alene skal være ekspert i eller ansvarlig for alle disse områder. Du skal derimod kunne samarbejde med de relevante specialister og funktioner og omsætte fælles krav og beslutninger til en teknisk og arkitektonisk retning, der fungerer i praksis.
Som AI-arkitekt bliver du en del af Arkitektur og refererer til chefen for Arkitektur. Du bliver en del af et stærkt arkitekturfagligt miljø, der arbejder på tværs af DR.
Dit primære arbejdsområde bliver AI, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med DR’s AI- og udviklingsområde, softwareudviklere, AI-specialister, data scientists, platformteams og øvrige arkitekter. Du vil desuden samarbejde med bl.a. sikkerhed, data, jura og compliance om ansvarlig anvendelse af AI.
Som AI-arkitekt får du en central rolle i at sætte den teknologiske og arkitektoniske retning for DR’s anvendelse af AI og skabe sammenhæng på tværs af initiativer, teknologier og teams. Rollen er tæt på teknologien, men dit primære ansvar er ikke selv at udvikle AI-løsninger. Du skal derimod bruge din tekniske erfaring til at træffe velbegrundede valg og guide de teams og specialister, der bygger løsningerne.
For at lykkes med det skal du bl.a.:
Vi leder efter en teknisk stærk profil med solid erfaring inden for AI og machine learning og med evnen til at omsætte denne erfaring til arkitektonisk retning og teknologiske beslutninger.
Du har selv arbejdet praktisk med AI og kan derfor forstå teknologien i dybden, udfordre specialister kvalificeret og gennemskue konsekvenserne af forskellige arkitektur- og teknologivalg.
Vi forestiller os, at du:
Vi forventer ikke, at du kommer med færdige svar på alle disse områder. AI-landskabet udvikler sig hurtigt, og en vigtig del af rollen bliver at kunne undersøge mulighederne, tage kvalificeret stilling og sammen med andre omsætte en fælles retning til praksis.
Du bliver en del af DR Teknologi på et tidspunkt, hvor AI bevæger sig fra eneste eksperimenter til at blive en vigtig del af vores teknologiske udvikling.
Du får:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hans Jakob Husager, chef for Arkitektur, på hhus@dr.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit CV samt relevante eksamenspapirer senest 15. november 2026. Søg via DR’s jobportal.
Vi holder samtaler løbende og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
I DR ser vi forskellighed som en styrke, der højner kvaliteten af det indhold, vi skaber. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset baggrund.
Vi bestræber os på at sikre en fair rekrutteringsproces med lige muligheder for alle jobansøgere. Derfor vil vi gerne frabede os unødvendige personlige informationer og billede på CV’et.