Una candidatura completa in un minuto
Curriculum e lettera di presentazione personalizzati, pronti da inviare.
Had erslev Kommune søger en engageret leder til træningsafdelingen med ansvar for genoptræning og helhedspleje. Du vil lede nyeste initiativer, sikre høj faglighed og medarbejdertrivsel i en travl hverdag i kommunen.
Stillingen kræver uddannelse som ergoterapeut/fysioterapeut, ledelseserfaring og diplomniveauets lederuddannelse eller villighed til at starte inden to år. Tiltrædelse 1. januar 2027.
Du får en central rolle i en udvikling, hvor sammenhængende borgerforløb, faglighed og nærværende ledelse er i fokus. Fra 1. januar 2027 bliver Træning nemlig en del af en ny afdeling med både hjemmepleje, sygeplejeklinikker og træning. Se den nye organisering i Træning her.
Træning er en afdeling, der har mange berøringsflader og samarbejde med afdelinger i hele Haderslev Kommune og civilsamfundet. Vi varetager årligt ca. 3.000 forløb efter Sundhedslovens §140 og §140a, Servicelovens §86.1 og §86.2 samt Ældrelovens §10.
Du træder ind i en ledergruppe, hvor du vil møde både nyansatte distriktsledere og en gruppe ledere med grundigt kendskab til vores organisation. Sammen skal I udvikle jeres lederhold med alt hvad det indebærer af samarbejde, sparring, gode grin, fælles udviklingsopgaver, og støtte til hinanden, når noget er svært - alt sammen for at sikre vores borgere den bedst mulige træning og helhedspleje.
I hele Social- og Sundhedsforvaltningen arbejder vi efter en fælles tilgang: Værdifuld Hverdag. Du får derfor også muligheden for at bidrage til løsninger på, hvordan vi fremmer forebyggelse og tidlig indsats, styrker samarbejdet med borgernes nære, lokalmiljø og civilsamfundet, anvender digitale løsninger til at give borgeren mest mulig frihed og fleksibilitet, og sikrer endnu bedre helhed og sammenhæng i det enkelte borgerforløb.
Vi forventer, at du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut og har erfaring fra genoptræningsområdet. Du har været leder i nogle år og har en lederuddannelse på diplomniveau - ellers forventer vi, at du ønsker at påbegynde en sådan inden for 2 år.
Det betyder, at du er god til at skabe relationer, at du møder mennesker med respekt og nysgerrighed, og at du har fokus på, at det du gør, virker.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer.
Tiltrædelse pr. 1. januar 2027
For at sikre fuld gennemsigtighed oplyser vi, at stillingens lønramme ligger i intervallet 41.700 kr. - 52.000 kr. månedligt plus pension. Er du ny leder, vil du typisk kunne forvente at starte i den lavere ende af spændet. Har du solid ledelseserfaring, vil det afspejle sig i den øvre del af spændet. Den præcise placering i intervallet vil bero på en konkret, objektiv vurdering af din erfaring, uddannelse og relevante kompetencer.
Du er meget velkommen til at kontakte os:
Første ansættelsessamtale vil blive afholdt den 20. november 2026.
I forbindelse med anden samtale den 24. november 2026 vil der indgå en personprofil samt en case.
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling - på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.