Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Region Nordjylland søger en speciallæge i neurologi til hovedpineområdet ved Neurologisk Afdeling i Aalborg. Stillingen forventes besat med stor klinisk erfaring og gerne forskningserfaring. Deltagelse i drift, undervisning og videreuddannelse indgår som centrale ansvarsområder.
Ansøgere forventes at bidrage til udviklingen af hovedpineområdet og til stuegang samt vagter. Afdelingen deltager i undervisning af lægestuderende og KBU-læger ved Aalborg Universitet.
En afdelingslægestilling er ledig til besættelse per 1. december 2026 eller efter nærmere aftale.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi - gerne med særlig interesse i hovedpinesygdomme.
Afdelingen, som er en universitetsafdeling, er regionens eneste neurologiske afdeling. Den består af et almen-neurologisk sengeafsnit (klassisk neurologi) med 11 sengepladser, et stroke sengeafsnit med 19 sengepladser, et neurofysiologisk afsnit og 15 subspeciale ambulatorier.
Neurologisk Afdeling er på nuværende tidspunkt bemandet med 6 ledende overlæger, hvoraf 2 er professorer, 10 overlæger, 12 afdelingslæger og 29 reservelæger. Afdelingsledelsen er sammensat af en cheflæge, to chefsygeplejersker og en sundhedsadministrativ chef. Hovedpineambulatorie består aktuelt af 1 overlæge, 3 sygeplejersker og 1 lægesekretær.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi. Denne skal med baggrund i ansøgning og CV dokumentere interesse og kvalifikationer for at deltage i driften og videreudviklingen af hovedpineområdet.
Derønskes en speciallæge i neurologi med stor klinisk erfaring og også gerne forskningserfaring. Organisatorisk erfaring, f.eks. i form af patientforløb, faglige netværk etc. og erfaring indenfor postgraduat undervisning ses gerne. Gode samarbejds- og kommunikationsevner er et krav.
Det forventes, at den der ansættes i stillingen, er med til at udvikle området løbende gennem videreuddannelse, undervisning, forskning og organisering sammen med områdernes øvrige speciallæger. Herudover forventes man at deltage i stuegangsfunktion og vagtfunktion.
Vi er en fleksibel afdeling under solid udvikling og med stor mulighed for faglig udvikling inden for alle subspecialer af neurologi.
Somafdelingslægehar man overenskomstmæssigt mindst10 efteruddannelsesdageper år og som en særlig ordning i Region Nordjylland etpersonligt kursusbudgetpå ca. 27.500 kr. årligt.
Ansættelse ved afdelingen sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Der er knyttet bagvagtfunktion til stillingen (tilstedeværelsesvagt for afdelingslæger). Bagvagtslaget udgøres af overenskomstansatte overlæger, afdelingslæger og 1. reservelæger. Som led i afdelingens døgnbaserede trombolyse og EVT -behandling af iskæmisk stroke kræves fremmøde af bagvagten til trombolysebehandlingen.
Ansøgeren vil indgå i vagten afhængigt af kvalifikationer.
Afdelingen deltager i undervisning af lægestuderende fra Aalborg Universitet, undervisning af KBU-læger, introduktionslæger i neurologi og læger i hoveduddannelsesstilling i neurologi samt læger i hoveduddannelsesstillinger inden for psykiatri og neurokirurgi.
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de syv kompetenceområder, der svarer til de syv roller i speciallægeordningen.
Ansøgningen stiles til cheflæge, PhD, Lotte Vinge, Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads .
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst