An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Contenera Ex søger en Account Executive til at drive hele salgsprocessen fra første kontakt til afslutning. Stillingen kræver evnen til at forstå kundens forretning og levere reel værdi gennem solution selling.
Du vil arbejde i et ambitiøst team på omkring 30 kollegaer og have mulighed for hjemmearbejde efter aftale. Arbejdsstedet er Brabrand ved Aarhus, og vi lægger vægt på en stærk indtjeningsdriv og langfristet vækst i danske eksportører som ambassadører for Contenera.
Vil du bygge en kommerciel karriere i et SaaS-scaleup, der vokser - og være med til at flytte noget for danske eksportører?
Hos Contenera Ex digitaliserer og automatiserer vi eksportdokumentation for virksomheder, der handler på tværs af grænser - fra oprindelsescertifikater og tolddeklarationer til fødevarecertifikater og compliance. For vores kunder er tid penge, og manuelle processer koster dyrt. Derfor søger vi en Account Executive, der ikke sælger licenser, men løsninger - en der forstår kundens hverdag, ser mulighederne og har ambitionen om at flytte noget på den korte bane.
Vi er en virksomhed med klare vækstambitioner over de kommende år, og vi leder efter en rising star - en med et drive, der rækker ud over det sædvanlige. Til en start har vi brug for en, der skaber salgsresultater og driver sin egen pipeline. Men vi bygger for fremtiden: den rette profil kan vokse sig ind i et større kommercielt ansvar i takt med, at vi skalerer. Kort sagt søger vi en, der ikke bare har lyst til at vokse med os - men også kompetencen og drivet til det.
Du har omkring 2-4 års erfaring med B2B-salg - gerne fra SaaS - og har allerede vist, at du kan skabe resultater. Vigtigere end antal år er dit drive: du er ambitiøs og går efter mere end blot at ramme et budget. Du trives med solution selling fremfor licenssalg, og du formår at sætte dig ind i kundens hverdag, forretning og muligheder og oversætte det til reel værdi - du bygger relationer naturligt og vinder tillid gennem indsigt fremfor overtalelse.
Du har sulten til at jagte mulighederne og dygtigheden til at se planen holistisk og tænke strategisk. Du er selvkørende, struktureret og resultatorienteret, og du har ambitionen om at flytte noget på den korte bane - samtidig med at du har lysten og potentialet til at vokse med os på den lange og tage større kommercielt ansvar, efterhånden som vi udvikler os.
Du taler og skriver flydende dansk, da størstedelen af vores kunder er danske.
PS: Vi ved, at imposter syndrome er reelt. Selvom du ikke rammer hvert eneste punkt, opfordrer vi dig stærkt til at søge alligevel - vi ansætter mennesker, ikke tjeklister.
Du bliver en del af et dygtigt og uformelt team på omkring 30 kollegaer - rare mennesker, der hjælper hinanden. Vi tilbyder en pensionsordning med sundhedsdækning, en attraktiv frokostordning og snacks og drikkevarer ad libitum. Du får fleksible hjemmearbejdsløsninger og en sund balance mellem arbejde og privatliv - vi holder os til office-hours - og et socialt miljø med team events, der styrker sammenholdet.
Brabrand ved Aarhus - med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Fuldtid.
Snarest muligt - vi ansætter, så snart vi finder den rette.
Contenera er en dansk B2B SaaS-platform, der digitaliserer og automatiserer eksportdokumentation - og gør international handel enklere for virksomheder. Contenera er en del af BitPeople, der desuden sælger, implementerer og hoster SAP Business One ERP-løsninger. Vi har kontorer i Danmark og Norge og stræber efter at skabe et miljø, hvor medarbejdere trives, vokser, innoverer og excellerer.