AC-fuldmægtig til kompleks studieadministration i Registratur, SDU Uddannelse

University of Southern Denmark - SDU

Odense

Hybrid

DKK 360,000 - 480,000

Full time

6 days ago
Be an early applicant

Get a reply from this employer

Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.

Get past ATS filters

Job summary

Registratur under SDU Uddannelse søger en AC-fuldmægtig til at arbejde med komplekse studieadministrative opgaver og at sikre sammenhæng mellem regler, studieordninger og praksis på SDU i Odense. Stillingen kræver analytisk tiltale og evne til at arbejde i tværfaglige teams.

Du bidrager til drift og udvikling gennem tolkningsarbejde, system-opsætning i STADS og implementering af afgørelser og udstedelser af eksamensbeviser, alt sammen i et samarbejdende miljø og med muligheden for hjemmearbejde.

Qualifications

  • Analytiske og metodiske kompetencer i en driftsnær kontekst.
  • Udvise evne til at undersøge og afgrænse problemstillinger og omsætte analyse til praktiske løsninger.
  • Være i stand til at formidle komplekst stof på dansk og engelsk.

Responsibilities

  • Tolkning af regler, studieordninger og afgørelser for at omsætte dem til administrativ praksis.
  • Udbygge og kvalitetssikre systemiske strukturer i studieadministrationen (STADS).
  • Analysere komplekse studieadministrative problemstillinger og udarbejde fagligt begrundede løsningsforslag.

Skills

Analytiske kompetencer
Teamwork
Tværfagligt samarbejde
Kommunikation

Education

Relevant akademisk uddannelse

Tools

STADS

Job description

Vil du bruge dine analytiske kompetencer til at skabe sammenhæng mellem regler, studieordninger og studieadministrativ praksis? I Registratur under SDU Uddannelse søger vi en AC-fuldmægtig, der sammen med kolleger vil løse komplekse administrative opgaver.

Registratur er en udpræget driftsafdeling med ansvar for den system-tekniske studieadministration på Syddansk Universitet. I tæt samarbejde med vores kollegaer i Planning og universitetets seks fakulteter omsætter vi studieordninger, lovgivning, regler og studienævnsafgørelser til korrekt administrativ praksis. Dermed bidrager vi til at sikre progression, kvalitet og legalitet i de studerendes studieforløb fra indskrivning til dimission.

I Registratur arbejder vi teamorienteret. Det betyder, at afdelingen er organiseret i flere teams, som hver har ansvar for et fakultært område. I vores teams løser vi både komplekse og mere rutineprægede opgaver. Opgaverne varetages og fordeles i fællesskab af teamets medlemmer. Udviklingsopgaver tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer og ansvarsområder.

Din hverdag vil være præget af komplekse administrative problemstillinger, forskellige opgavetyper og mange samarbejdsrelationer. Du skal både kunne fordybe dig i regler, studieordninger og systemmæssige sammenhænge og koordinere løsninger med kolleger og samarbejdspartnere på tværs af universitetet.

Dine opgaver

Stillingen tager udgangspunkt i den studieadministrative drift. En væsentlig del af opgaven er at analysere og håndtere problemstillinger, hvor regler, studieordninger, afgørelser, systemopsætning og administrativ praksis skal ses i sammenhæng.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Tolkning af studieordninger, bekendtgørelser, lovgivning og studienævnsafgørelser med henblik på at omsætte dem til administrativ praksis og systemopsætning
  • opbygning og kvalitetssikring af den systemiske uddannelsesstrukturer i det studieadministrative system STADS
  • analyse af komplekse studieadministrative problemstillinger og udarbejdelse af fagligt begrundede løsningsforslag
  • vurdering af sammenhænge og konsekvenser på tværs af regler, studieordninger, systemer og administrative processer
  • sikring af overensstemmelse mellem gældende regler, administrativ praksis og registreringer
  • gennemførsel af kontroller og legalitetstjek af studerendes studieforløb
  • identificering af principielle eller tværgående problemstillinger på baggrund af konkrete sager
  • deltagelse i tværgående arbejdsgrupper og udviklingsopgaver på universitetet
  • skriftlig og mundtlig formidling af komplekse problemstillinger på dansk og engelsk.

Stillingen indeholder også konkrete driftsopgaver, herunder oprettelse af aktiviteter og udbud, registrering af undervisnings- og eksamensaktiviteter, implementering af studienævnsafgørelser samt udstedelse af eksamensbeviser.

Dine kompetencer

Vi søger en AC-fuldmægtig, der motiveres af at arbejde med komplekse studieadministrative problemstillinger og kan anvende sine analytiske kompetencer i en driftsnær kontekst.

Du skal kunne undersøge og afgrænse en problemstilling, sammenholde forskellige informations- og retskilder og omsætte din analyse til en fagligt begrundet og anvendelig løsning.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • trives med tæt teamsamarbejde og bidrager aktivt til videndeling og fælles opgaveløsning
  • har stærke analytiske kompetencer og kan anvende dem i løsningen af konkrete administrative problemstillinger
  • kan arbejde med komplekse og ikke entydige problemstillinger
  • kan sammenholde regler, studieordninger, afgørelser og andre faglige kilder og vurdere deres indbyrdes sammenhæng
  • kan identificere juridiske, administrative, systemmæssige og organisatoriske konsekvenser af forskellige løsningsmuligheder
  • kan skelne mellem konkrete enkeltsager og problemstillinger, der har en principiel eller tværgående karakter
  • foretager fagligt begrundede vurderinger og kan dokumentere grundlaget for dine anbefalinger
  • kan omsætte analyser og faglige vurderinger til operationelle procedurer og administrativ praksis
  • arbejder struktureret, metodisk og præcist og følger opgaver til dørs
  • kan prioritere og skabe overblik i en hverdag med både planlagte opgaver og problemstillinger, der kræver hurtig afklaring
  • kan formidle komplekst fagligt stof klart, præcist og modtagerorienteret på dansk og engelsk.

Du har en relevant akademisk uddannelse. Din uddannelsesmæssige baggrund kan eksempelvis være inden for samfundsvidenskab, humaniora eller et andet område, der har givet dig stærke analytiske og metodiske kompetencer.

Erfaring med akademisk sagsbehandling, regelanvendelse eller administrative udviklingsopgaver vil blive vægtet i udvælgelsen, ligesom kendskab til uddannelsessektoren og studieadministrative systemer som STADS vil være en fordel.

Drift og udvikling

Som en integreret del af stillingen skal du bidrage til at analysere, beskrive og udvikle afdelingens procedurer og arbejdsgange. Du skal blandt andet kunne omsætte erfaringer fra den daglige drift til forslag til forbedringer og medvirke til at udvikle løsninger på tværs af fagområder, teams og organisatoriske enheder.

SDU står over for væsentlige forandringer på det uddannelsesadministrative område. Det stiller øgede krav til afdelingens evne til at identificere kerneopgaver, analysere afhængigheder og konsekvenser og omsætte nye rammer til holdbare processer og løsninger.

Du får derfor en vigtig rolle i både at medvirke til sikring af den daglige drift og bidrage med analyser og faglige vurderinger, der kan understøtte udviklingen af området.

Hvad kan vi tilbyde?

Registratur er en del af SDU Uddannelse på Syddansk Universitet. Vi er i øjeblikket 14 medarbejdere fordelt på fem teams med mellem to og fire medarbejdere i hvert team. Vi er en del af afdelingen Operations, hvor vores øvrige kollegaer bl.a. arbejder med optag, systemforvaltning og uddannelses juridiske problemstillinger.

Hos os får du mulighed for at bringe dine akademiske kompetencer i spil i en driftsnær funktion, hvor dine analyser og faglige vurderinger har direkte betydning for de studerendes studieforløb og universitetets administration.

Du bliver en del af et fagligt miljø med komplekse opgaver, mange samarbejdsrelationer og mulighed for at arbejde på tværs af administrative, juridiske og systemmæssige problemstillinger.

Vi lægger stor vægt på faglig sparring, videndeling, godt samarbejde, åbenhed og en uformel omgangstone.

Vi har et godt kollegialt samarbejde og et højt ambitionsniveau – vores mål er at understøtte de studerende og fakulteterne bedst muligt inden for de gældende rammer og regler.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi favner hinandens forskelligheder, sætter en dyd i at spille vores kompetencer bedst ind i fællesskabet og hvor der er en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Ansøgningsfristen er den 29. november 2026 kl. 23.59 og vi forventer at afholde samtaler i starten af december.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt med fleks-ordning og mulighed for hjemmearbejde på faste dage. Forventet tiltrædelse 1. februar 2027 og gerne før.

Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer. Som ansøger har du ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn.

Tjenestestedet er Syddansk Universitets campus i Odense.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU Uddannelse

SDU Uddannelse er en central og forretningskritisk enhed for SDU med samarbejdsflader til fakulteterne og deres studieadministrative enheder, Rektorsekretariatet, studenterorganisationer og andre områder i fællesadministrationen samt den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser.

Vi leverer et driftssikkert fundament for uddannelsesadministrationen og driver samtidig udviklingsprojekter med fokus på kvalitet, digitalisering og gode brugeroplevelser for både studerende og undervisere.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

AC-fuldmægtig til kompleks studieadministration i Registratur, SDU Uddannelse
AC-fuldmægtig til kompleks studieadministration i Registratur, SDU Uddannelse

Syddansk Universitet • Cortex Park

Hybrid
DKK 450,000 - 550,000
Fleks-ordning
Mulighed for hjemmearbejde
AC-fuldmægtig til kompleks studieadministration i Registratur, SDU Uddannelse
AC-fuldmægtig til kompleks studieadministration i Registratur, SDU Uddannelse

Syddansk Universitet • Odense

On-site
DKK 312,000 - 379,000
Fleks-ordning
Mulighed for hjemmearbejde
AC-fuldmægtig til systemforvaltning, automatisering og AI i SDU Uddannelse
AC-fuldmægtig til systemforvaltning, automatisering og AI i SDU Uddannelse

Syddansk Universitet • Cortex Park

On-site
DKK 65,000 - 95,000
Mulighed for hjemmearbejdsdage
Tæt faglig sparring
Betydning for hele universitetet
AC-fuldmægtig til systemforvaltning, automatisering og AI i SDU Uddannelse
AC-fuldmægtig til systemforvaltning, automatisering og AI i SDU Uddannelse

Syddansk Universitet • Odense

On-site
DKK 350,000 - 480,000
Mulighed for hjemmearbejdsdage
Stor variation i arbejdsopgaver
Tæt faglig sparring
AC-fuldmægtig til systemforvaltning, automatisering og AI i SDU Uddannelse
AC-fuldmægtig til systemforvaltning, automatisering og AI i SDU Uddannelse

Cph Ai Hub • Odense

Hybrid
DKK 550,000 - 750,000
Mulighed for hjemmearbejdsdage
Faglig sparring i team
Stor variation i arbejdsopgaver
Administrativ medarbejder (HK) til Strategisk Sekretariat i SDU IT
Administrativ medarbejder (HK) til Strategisk Sekretariat i SDU IT

Syddansk Universitet • Cortex Park

Hybrid
DKK 260,000 - 360,000
Administrativ medarbejder (HK) til Strategisk Sekretariat i SDU IT
Administrativ medarbejder (HK) til Strategisk Sekretariat i SDU IT

Syddansk Universitet • Odense

Hybrid
DKK 312,000 - 402,000
Fleksibel hjemmearbejde
Fast fuldtidstilling
Koordinator for forskningsstøtte og projektøkonomi
Koordinator for forskningsstøtte og projektøkonomi

Syddansk Universitet • Cortex Park

On-site
DKK 420,000 - 520,000
AC-fuldmægtig til udvikling af de nye tandlæge- og tandplejeruddannelser og institutadministration på SDU
AC-fuldmægtig til udvikling af de nye tandlæge- og tandplejeruddannelser og institutadministration på SDU

Syddansk Universitet • Cortex Park

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Koordinator for forskningsstøtte og projektøkonomi
Koordinator for forskningsstøtte og projektøkonomi

SDU Career Site • Odense

On-site
DKK 420,000 - 520,000
Top locations