Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Region Nordjylland søger en stabil og selvstændig økonomikonsulent til Regnskab i Center for Administration i Aalborg. Stillingen omfatter bogføring, udarbejdelse af årsregnskaber og likviditetsstyring i en virksomhed med høj anciennitet og stor faglig stolthed.
Vi tilbyder en stilling på 37 timer med mulighed for hjemmearbejde, tiltrædelse 4. januar 2027 og løn efter gældende overenskomst. Arbejdssted er Regionshuset, Aalborg Øst, med fokus på samarbejde og faglig udvikling.
Er du interesseret i at arbejde som økonomikonsulent i Regnskab ved Region Nordjylland, hvor du både opretholder traditionelle økonomiske dyder og arbejder med effekterne af ny teknologi? Og kan du se dig som en del af en godt fungerende afdeling med lang anciennitet blandt medarbejderne, så er det måske dig, vi søger.
Vi søger en stabil og selvstændig kollega, der kan understøtte Region Nordjyllands administrative regnskabsbehov. Dit arbejdsområde vil være veldefineret, men opgaverne er varierende, og du skal derfor være indstillet på at arbejde bredt inden for bogholderiområdet.
Regnskab er en del af Center for Administration med ca. 100 medarbejdere, hvoraf 45 er ansat i Regnskab. Vi servicerer alle dele af Region Nordjylland på de regnskabsfaglige områder, herunder:
I Region Nordjylland er regnskabsfunktionerne centraliseret i et shared-service center – Center for Administration. Centret indeholder også Operationelt Indkøb, Praksisafregning og Patienttransport.
Vores opgaver understøtter Region Nordjyllands mål om at sikre nordjyderne ydelser med høj værdi og rette indhold. Vi er en arbejdsplads med en god blanding af aldersgrupper og har en gennemsnitlig anciennitet i afdelingen, som vi er stolte af. Vi tager vare på hinanden såvel som på de opgaver, vi løser – sammen.
I Regnskab løses en bred vifte af opgaver. I disse stillinger vil du umiddelbart arbejde med bogføring i relation til vores økonomi- og indkøbssystemer. Herudover fordeler vi opgaverne efter behov, evner og lyst i en løbende idalog mellem medarbejderne, medarbejderne imellem og ledelsen.
Vi siger, at opgaverne er til låns. Og som sådan er der garanti for, at du kontinuerligt i Regnskab vil opleve at skulle lære nyt og forholde dig til såvel ny teknologi som nye administrative tilgange. Men du har altid ledelse og kolleger at støtte dig op af og vores høje gennemsnitlige anciennitet siger noget om arbejdsglæden i afdelingen.
Du må gerne have kendskab til offentlig økonomi indenfor regnskabsområdet og en relevant uddannelse. Vi lægger dog særligt vægt på dig som person og dit match med dine kommende kolleger. Her vil vi have øje for dine samarbejdsevner og evne til videndeling – evner, som er en naturlig del af vores hverdag.
En stilling på 37 timer med tiltrædelse 4. januar 2027. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og erfaring. Arbejdssted er Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Arbejdet i Regnskab organiseres med tidsregistrering. Vi stiller krav til tilstedeværelse på arbejdspladsen, men tilbyder også hjemmearbejde i en grad, der passer til opgaverne, det sociale på arbejdspladsen og den enkeltes behov og lyst.
Hvis du er interesseret i Region Nordjylland som arbejdssted, kan du læse mere på www.rn.dk
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads .
Navn: Dorte Østergaard Mortensen
Titel: Økonomikonsulent
E-mail: dom@rn.dk
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst