Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Københavns Universitet søger en studentermedhjælper ved Institut for Psykologi i København. Stillingen kræver initiativ, energi og evnen til at arbejde tæt sammen med forskere, administration og studerende.
Du udvikler dine kommunikationsevner gennem sociale medier og events, og du balancerer forskellige roller i et akademisk miljø, mens du bidrager til en positiv studielivskultur.
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.
Studerende til Psyk-studieliv og studenterrettet kommunikation
På Institut for Psykologi ønsker vi at sikre de bedste rammer og betingelser for et godt studieliv for alle. Vi vil gerne fremme faglig og social trivsel gennem en række tiltag udviklet i dialog med studerende og for studerende. I de senere år har vi haft et par studentermedhjælper ansat til at understøtte disse initiativer under titlen Sammen på Psyk. Vi har brug for en ny studentermedhjælper, der kan bidrage til dette arbejde. Måske er det dig eller en du kender?
Institut for Psykologi på Københavns Universitet er Danmarks største psykologiske forsknings- og uddannelsesinstitution. Instituttet danner ramme om international forskning og højere uddannelse fra BA- til ph.d.-niveau. Desuden udbydes en række kortere uddannelsesforløb.
Instituttet har ca. 1400 studerende og ca. 115 ansatte bestående af fastansatte forskere, postdocs, ph.d.-studerende og administrative medarbejdere. Den omfattende forskning på instituttet er karakteriseret ved at være varieret og samtidig specialiseret til det højeste niveau, og instituttet har i de senere år haft succes med at tiltrække og fastholde både danske og internationale forskere.
Institut for Psykologi hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, som har til huse i Center for Sundhed og Samfund midt i København. Hvert år optages over 2.000 nye studerende på fakultetets bachelor- og kandidatuddannelser inden for henholdsvis antropologi, psykologi, samfundsfag, sociologi, statskundskab og økonomi.
Stillingen opslås med tiltrædelse hurtigst muligt og gerne ikke senere end den 1. oktober 2026. Stillingen er normeret til 8-10 timer om ugen. Stillingen aflønnes efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for kontorfunktionærer i statens tjeneste HK/Stat. Du vil blive indplaceret som HK-studerende med en timeløn på minimum 145,73 kr. (1. august 2026 niveau). Du vil blive lønindplaceret efter anciennitet. For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.
Send en motiveret ansøgning på max 1 side, CV, karakterudskrift og indskrivningsbevis.
Ansøgningsfrist: 28. september 2026 kl. 23.59.
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Part of the International Alliance of Research Universities (IARU), and among Europe’s top-ranking universities, the University of Copenhagen promotes research and teaching of the highest international standard. Rich in tradition and modern in outlook, the University gives students and staff the opportunity to cultivate their talent in an ambitious and informal environment. An effective organisation - with good working conditions and a collaborative work culture - creates the ideal framework for a successful academic career.
E-mail: qhg725@ku.dk
Application deadline: 28-09-2026
Employment start: Start as soon as possible
Department/Location: Institut for Psykologi