An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Vurderingsstyrelsen søger en dedikeret medarbejder til at optimere driften gennem effektiv anvendelse af WorkZone. Du vil arbejde tæt sammen med forretningsanalytikere og løsningsudviklere og bidrage til en lettere administration og bedre sagsbehandling.
Stillingen giver mulighed for videreudvikling inden for WorkZone, ESDH og automatisering, sammen med en daglig arbejdsplads i Roskilde. Vi lægger vægt på samarbejde, kvalitet og evnen til at skabe overblik i komplekse arbejdsgange.
Du har lyst til at udvikle og implementere digitale løsninger, der effektiviserer manuelle processer, og du ønsker at udvikle dine færdigheder i et fleksibelt og professionelt arbejdsmiljø! Hvis du samtidig er tosset med WorkZone og ESDH, så er det måske dig vi leder efter.
Du bliver del af et stærkt fagligt WorkZone team, som er en del af centeret Data og Digitale Løsninger. I teamet arbejder vi tæt sammen med centerets forretningsanalytikere, løsningsudviklere og andre fagspecialister samt med vores brugere i forretningen.
Vi tilbyder spændende og alsidige opgaver med en bred kontaktflade i en dynamisk organisation, der har stor tillid til os som samarbejdspartner og som efterspørger vores ekspertise. En tillid og efterspørgsel, der stiller store krav til kvalitet, dataforståelse og komplekse arbejdsgange og som giver en konkret værdi for forretning, borgere og virksomheder.
I samarbejde med dine kolleger vil din hovedopgave være at optimere driften gennem effektiv anvendelse af WorkZone. Konkret bliver dine opgaver at:
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig. Vigtigst er, at du har erfaring med WorkZone Client og elsker at omsætte din viden til konkrete løsninger. Desuden skal du være i stand til at skabe gode relationer, både med dine nære kolleger, på tværs af organisationen og overfor Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er produkt- og systemejer på Workzone i hele Skatteforvaltningen.
Afgørende for din succes er, at du har erfaring med og interesse i at skabe digitale løsninger, og at du kan systematisere og skabe overblik over relevant information i samspillet mellem data, forretning og systemer.
For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du har flere af nedenstående egenskaber
Hos os bliver du en del af et dynamisk miljø med stærkt sammenhold, plads til humor og en uformel omgangtone, samtidig med at vi tager ansvar og hele tiden stræber efter at blive bedre. Du får en grundig onboarding og en fast onboarding makker, så du hurtigt føler dig hjemme og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde og et stærkt teamfokus, og vi lægger vægt på at alle får ansvar og mulighed for at gøre en konkret og positiv forskel for styrelsens mangeartede opgaver. Vi tilbyder fleksibilitet og frihed under ansvar på en professionel og moderne arbejdsplads.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steffen Rebien på telefon 72 37 74 15 eller specialkonsulent Mette Gøransson på 72 37 47 63
Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og vækstministeriet.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Ny Østergade 11, 4000 Roskilde.
’Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’
Vurderingsstyrelsen varetager alle forhold om ejendomsvurdering og beskatning af ejendomme. Styrelsens opgave er at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme og sikre korrekt betaling af skatten på baggrund af disse. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag. Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde.
Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave. Vi har et godt kollegaskab med en uformel omgangtone og vi tror på, at en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv giver motiverede og tilfredse medarbejdere.
Vurderingsstyrelsen har ca. 1400 ansatte og er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye, engagerede kolleger.
Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk .
Vurderingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.