Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Gentofte Kommune søger en varme- og energiplanlægger til barselsvikariat, der skal bidrage til varmeplanlægning og revidering af kommunens klimastrategi i tæt samarbejde med GGf og CTR. Stillingen er organiseret i Klimaenheden og giver mulighed for at anvende AI i opgaveløsningen.
Vi forventer en relevant akademisk uddannelse samt interesse for grøn omstilling, energibesparelser i boliger og evne til selvstændigt at følge opgaverne til dørs.
En af vores to varme- og energiplanlæggere skal snart på barsel og derfor opslår vi et barselsvikariat til at arbejde med varmeplanlægning og revidering af kommunens klimastrategi i tæt samarbejde med vores ene varme- og energiplanlægger.
Fjernvarmeudbygningen i Gentofte Kommune har været i gang i en længere årrække, men blev i juni bremset op grundet manglende varmekapacitet og samfundsøkonomi i udbygningen. Forvaltningen er nu i gang med at undersøge nye muligheder for fremtidig fjernvarme og andre fælles varmeløsninger. Resultatet bliver en ny varmeplan, der skal give et samlet billede af hvordan og i hvilket omfang flere borgere på sigt kan få adgang til fjernvarme eller andre fælles varmeløsninger. Varmeplanen skal desuden give input til den igangværende revidering af kommunens klimastrategi.
Vi søger en kollega, der er optaget af grøn varme- og energiplanlægning og at se ambitioner blive til virkelighed i tæt samarbejde mellem kommunen, forsyningsselskabet Gentofte Gladsaxe Fjernvarme (GGF), fjernvarmeleverandøren CTR og Gladsaxe Kommune, der er medejer af Gentofte Gladsaxe Fjernvarme.
Opgaverne indbefatter bl.a. at du i tæt samarbejde med din nærmeste kollega samt kollegaer i bl.a. Plan og Byg samt Natur og Miljø:
Gentofte Kommune ønsker at være blandt de førende kommuner i Danmark til at bruge AI ambitiøst og ansvarligt, og du vil derfor også komme til at anvende AI i din opgaveløsning.
Du vil blive organisatorisk placeret i vores Klimaenhed. Klimaenheden varetager kommunens opgaver som varmeplanmyndighed, vi arbejder med kommunens klimastrategi, klimadata- og regnskab samt involvering af borgere, virksomheder, foreninger og kommunens egen organisation i klimaindsatsen.
Vi forestiller os, at du
Du bliver del af en stor social arbejdsplads med en uformel omgangstone og et passende højt tempo. Klimaenheden er en del af direktørområdet Klima, Miljø og Teknisk, og har kontor centralt placeret på Gentofte Rådhus.
Vi har fokus på trivsel og arbejdsmiljø, gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fleksibilitet og hjemmearbejde. Vi har en velbesøgt kantine, der serverer økologisk og klimavenlig mad, en velfungerende kunstforening, yoga- og løbeklub og billige ferieboliger i Danmark.
Barselsvikariatet ønskes besat per den 1. december 2026 og frem til 31. december 2027. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante, faglige organisation. Stillingen er gennemsnitlig 37 timer ugentligt inklusive frokostpause.
Alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. opfordres til at søge stillingen som varme- og energiplanlægger.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte varme- og energiplanlægger Jens Andersen, mobil 24 75 29 83, eller leder af Klimaenheden Camilla Lønborg-Jensen, mobil 20 56 12 47.
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
Danmark