A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Fjernvarme Fyn i Odense søger en erfaren GRC-specialist til at styrke virksomhedens governance, risk og compliance inden for IT/OT i energisektoren.
Du vil implementere kravene i Beredskabs- og compliance-lovgivning og udvikle politikker og kontroller, der sikrer sikker drift og overholdelse. Du vil være en vigtig rådgiver for ledelse og projekter og samarbejde tæt med cybersikkerhed og koncern GRC.
Governance, Risk og Complience (GRC) specialist
Vil du være med til at styrke robustheden af en del af Danmarks kritiske energiinfrastruktur?
Fjernvarme Fyn er en forsyningsvirksomhed med høj faglighed, stor fleksibilitet og en central rolle i den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet med at udvikle og investere i fremtidens klimavenlige løsninger: vi vil skabe fremtidens klimaneutrale, robuste og konkurrencedygtige fjernvarme.
Det kalder på både fællesskab og handlekraft. Vores arbejdsopgaver spænder bredt, men uanset rolle og fagområde bidrager alle medarbejdere til samme mål: at skabe en mere bæredygtig fremtid
Vi er knap 400 engagerede medarbejdere, der i fællesskab leverer fjernvarme til mere end 100.000 boliger, virksomheder og institutioner.
Vi søger en erfaren og forretningsorienteret GRC-specialist der har lyst til at være med til at sikre, at Fjernvarme Fyn lever op til de stigende krav inden for cybersikkerhed, beredskab og compliance.
Som GRC Specialist får du en central rolle i arbejdet med implementering af kravene i Lov om styrket beredskab og den tilhørende bekendtgørelse for anlægs modstandsdygtighed samt andre regulatoriske krav, der gælder for sikkerhed i energisektoren. Du bliver en vigtig sparringspartner for forretningen og får mulighed for at drive væsentlige initiativer der sikrer en sikker og robust drift. Dit primære fokus vil være på IT og OT indenfor IT&Digitalisering´s forretningsområde.
Stillingen er placeret i Cybersikkerhed under IT&Digitalisering. Du kommer til at refererer til Chef for Cybersikkerhed og får et særlig tæt samarbejde med Cyberkoordinatoren og Koncern GRC-funktionen.
Vi forestiller os du har erfaring med
Det kan være du har en relevant videregående uddannelse inden for IT, informationssikkerhed, risikostyring eller lignende krydret med erfaring fra energisektoren, kritisk infrastruktur, industrien eller konsulentbranchen.
Vi forestiller os at du Kan omsætte regulatoriske krav til konkrete og operationelle processer og arbejdsbeskrivelser og trives i rollen som rådgiver og bindeled mellem teknik, forretning og ledelse
Du arbejder struktureret, selvstændigt og har stærke samarbejdsevner. Du kommunikerer klart og tydeligt på dansk både skriftligt og mundtligt.
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Kenneth B. Jørgensen på tlf 24928072, eller på mail: kebj@fjernvarmefyn.dk med titlen ”GRC specialist”.
Første samtale: 21 oktober 2026
Anden samtale: 26 oktober 2026
Vi glæder os til at høre fra dig!!
Fjernvarme Fyn ejer de største kraftvarmeværker på Fyn, er Danmarks 3. største varmeforsyning og godt i gang med grøn omstilling henimod målet om klimaneutralitet i 2030. Vi dækker cirka 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 100.000 boligenheder.
Vi er knap 400 ansatte og kendetegnet ved formål, faglighed og fleksibilitet. Yderligere oplysninger om Fjernvarme Fyn kan findes på www.fjernvarmefyn.dk