A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Frømandskorpset i Danmark søger en marinekonstabel til bevogtning med fokus på sikkerhedsopgaver, adgangs- og opholdskontrol samt ad hoc-udrykninger. Stillingen kræver gennemført Forsvarets basisuddannelse og kørekort B, samt evnen til at få sikkerhedsgodkendelse til HEM.
Du vil indgå i en bevogtningsenhed under Frømandskorpset og arbejde i et skift-bold system med en fleksibel tilstedeværelse, også i weekender og helligdage.
Har du hvad der skal til for at indgå i vagten ved Frømandskorpset?
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke, med hjemsted i Kongsøre skov, lige ned til Isefjorden. Vi har et unikt fællesskab, kendetegnet af stærk faglig dedikation, loyalitet og åbenhed. Dette er afsæt for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere, herunder eget og andre nationers forsvar, politi og en række civile aktører. Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og via luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark. Frømandskorpset er en selvstændig myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.
Frømandskorpset har en mindre lokal vagt- og bevogtningssektion. Som vagt bliver du en del af en enhed, hvor du kan få medindflydelse i enhedens udvikling og præge fremtidens standarder. Bevogtningsenheden er underlagt Frømandskorpset, og vil være under løbende forandring og tilpasning i forhold til Forsvarets nye bevogtningskoncept. Du vil i bevogtningstjenesten indgå på et vagthold, hvor tjenesten tilrettelægges som 24 timers tjeneste, der dækker alle ugens dage hele året rundt. På vagtholdet indgår du i vagtholdets daglige opgaveløsning som bl.a. omfatter adgangskontrol og opholdskontrol, alarmudrykning, eskortering, patruljetjeneste, tjeneste på vagtcentral, katastrofeberedskab og vedligeholdende uddannelse.
Vi lægger vægt på, at du har interesse og flair for sikkerhedsarbejdet og de forventninger der stilles hertil. Det er en fordel, hvis du er Militærpolitiuddannet og/eller Bevogtningsassistentuddannet med stor erfaring og rutine. Du er ansvarsbevidst, initiativrig og i stand til at kunne arbejde selvstændigt, samt kunne bevare overblikket på både rolige samt til tider hektiske hverdage.
Bevogtningens opgaver er mangeartede og dynamiske, hvilket forudsætter en fleksibel tilgang til de forskellige opgaver og løsninger.
Du vil i din funktion skulle kunne støtte og vejlede medarbejdere samt gæster, og ligeledes påtale og irettesætte uhensigtsmæssig og kompromitterende adfærd. Håndteringen af disse facetter vil udgøre bevogtningens ansigt udadtil. Du skal være indstillet på at arbejde i 24 timers tjeneste, hvor en del af arbejdstiden ligger lørdag /søndag og helligdage.
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.
Ansøgningsfrist er 29. november 2026 og samtaler forventes afholdt herefter. Stillingen er til besættelse 1. februar 2027 eller efter aftale.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre ved Isefjordens vestlige kyst.
Vi har et unikt fællesskab der bygger på stor diversitet blandt personellet og som er kendetegnet ved åbenhed, loyalitet, kreativitet og stærk faglig dedikation. Dette er afsættet for et innovativt, inddragende og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.
Frømandskorpset er en enhed der lægger stor vægt på dedikation, professionalisme og samarbejde da vi tror på: ”Styrke gennem fælles indsats.”
Vi vægter balancen mellem familie- og arbejdsliv under hensyntagen til et til tider højt arbejdstempo, hvor tjenestetider i perioder kan forventes at være fleksible.
Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.
Frømandskorpset er en niveau III myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.