A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
AE Maskiner ApS i Randers søger en erfaren værkfører til vores udekørende montører. Du får ansvaret for at planlægge og optimere daglige opgaver, sikre rettidige reservedele og kommunikere med kunder og montører.
Du bliver en del af et generationsskifte og vil arbejde tæt sammen med den nuværende værkfører før overtagelse af ansvaret. Vi tilbyder en udfordrende lederrolle og godt arbejdsmiljø.
Hos AE Maskiner søger vi en værkfører til vores team af udekørende montører, da vores nuværende værkfører går på velfortjent pension.
Du bliver derfor en del af et planlagt generationsskifte, hvor du i en periode arbejder tæt sammen med vores nuværende værkfører. Det giver dig mulighed for at lære medarbejderne, kunderne og arbejdsgangene godt at kende, inden du overtager ansvaret.
Vi leder efter en person, der har solid erfaring med entreprenørmaskiner og samtidig trives med at koordinere, prioritere og skabe overblik i en travl hverdag.
Måske er du i dag entreprenør-, landbrugs- eller lastvognsmekaniker eller udekørende montør med flere års erfaring og klar til næste skridt i din karriere. Du har lyst til at bruge din faglige viden i en rolle med større ansvar for planlægning, koordinering og ledelse, samtidig med at du bevarer den tætte kontakt til både kunder og medarbejdere.
Din vigtigste opgave bliver at sikre, at vores udekørende montører er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt – med de rigtige reservedele, den rigtige information og den bedst mulige plan.
Ingen dage er ens. Akutte nedbrud, hasteopgaver og ændrede planer er en naturlig del af hverdagen. Derfor søger vi en person, der kan bevare overblikket, træffe beslutninger og finde løsninger, når planerne ændrer sig.
Kort sagt søger vi en tusindkunstner, der kan få hele planlægningen til at gå op – uden at miste det gode humør undervejs.
AE Maskiner ApS
Bronzevej 3
8940 Randers SV
Stillingen er på fuld tid, 37 timer om ugen, med mødetid kl. 07.00.
Dagen starter tidligt hos os, og derfor er det vigtigt, at du er klar fra morgenstunden. Her planlægges dagens opgaver, og du er med til at sikre, at både medarbejdere og opgaver kommer godt fra start.
Der kan forekomme overarbejde i travle perioder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte værkfører Tonni Rehmeier 60218315 eller Rasmus Byriel 40231029.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet og vi venter gerne på den rette.