Una candidatura completa in un minuto
Curriculum e lettera di presentazione personalizzati, pronti da inviare.
Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune søger ufaglærte medarbejdere til hjemmepleje og rehabilitering. Stillingen fokuserer på pleje, praktiske opgaver og inddragelse af borgere i deres hjemmeforløb.
Der lægges vægt på stabilitet, gode samarbejdsevner og en anerkendende kommunikation. Der søges kandidater, der ønsker personlig udvikling og har helhedsorienteret blik på borgernes livssituation.
Vil du være en del af et stærkt og engageret team, så kig med her.
Vi søger ufaglærte medarbejdere, som brænder for at gøre en forskel i borgernes liv. Vi søger særligt medarbejdere, der kan arbejde fast hver 2. eller 3. weekend, men vi er fleksible i forhold til timeantal. Det vigtigste er, at du finder det spændende at gøre en forskel for vores borgere.
Stillingen er i det døgndækkede område, med tjeneste primært i dagvagt, særligt weekender og med mulighed for enkelte aftenvagter.
Har du lyst til at gøre en forskel for borgerne og være en del af et team i udvikling?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Stillingen ønskes tiltrådt hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceleder Emilie Bille tlf.: 61134027 /mail: amsfo@aarhus.dk
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os.
Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre.
Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!