Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Kompetencecenter Velfærd i Vejle Kommune søger en uddannelseskonsulent til SOSU-området. Du vil varetage opgaver omkring ansættelse af elever, koordinering og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og løbende opfølgning i elevadministrationen.
Stillingen er fuldtid, tiltrædelse 1. januar 2027, og løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Du arbejder tæt sammen med mange faggrupper og spille en central rolle i kompetenceudvikling af medarbejdere.
Har du øje for hvilken betydning rekruttering og de rette kompetencer har for organisationen? Brænder du for udvikling af mennesker, og har du et godt blik for den enkeltes ressourcer og kompetencer? Hvis ja, så er du måske vores nye uddannelseskonsulent.
I Velfærdsforvaltningen ønsker vi en førerposition inden for Velfærd. Det kan vi kun gøre ved at investere i den vigtigste ressource vi har – nemlig medarbejderne. Derfor har vi i Velfærdsforvaltningen vores eget Kompetencecenter, som bl.a. arbejder med praksisnær kompetenceudvikling i forhold til medarbejdere fra områderne, Senior, Handicap, Social/psykiatri og Myndighed.
I Kompetencecentret er elevadministrationen vedr. SOSU-elever forankret og lige nu har vi en spændende stilling ledig som Uddannelseskonsulent.
Rekruttering inden for Social- og Sundhedsområdet er en af Velfærdområdets store opgaver. Derfor er det også vigtigt, at vi som kommende arbejdsplads sikrer eleverne en uddannelse med høj faglighed og fokus på kompetenceudvikling. Vi søger derfor en uddannelseskonsulent, der sammen med resten af elevadministrationsteamet, kan varetage opgaver som ansættelse af elever, koordinering og tilrettelæggelse samt opfølgning i forhold til elever under uddannelsesforløbet etc.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra 1. januar 2027.
Du har en sundhedsfaglig uddannelse, gerne suppleret med kompetencer inden for det pædagogiske område. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med uddannelse enten inden for det kliniske område, eller som underviser eller konsulent på en uddannelsesinstitution eller lignende. Samtidig har du en vist administrativ flair, da en del af koordineringen medfører administrative opgaver. Hvis du kan se dig selv i det, så er det måske dig vi søger. Som uddannelseskonsulent har du en stor berøringsflade med mange forskellige faggrupper, der bliver dine samarbejdspartnere. Det kræver derfor, at:
Du er god til at skabe relationer og virker tillidsskabende i samarbejdet, da opgaverne ofte har mange interessenter – både internt og eksternt. Du har en anerkendende og nysgerrig tilgang både i forhold til eleverne, organisationen og til samarbejdspartnere i øvrigt. Du trives i både den selvstændige opgaveløsning og samtidig er du også en holdspiller, der gerne samarbejder i forhold til gode løsninger.
Du bliver en del af elevadministrationsteamet i Kompetencecenter Velfærd.
Kompetencecenter Velfærd er Velfærdsforvaltningen tværgående Kompetencecenter, der understøtter fagområderne Senior, Handicap og Social/psykiatri i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere. Vi arbejder praksisrettet med et strategisk og tværgående perspektiv i forhold til kompetenceudvikling.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Lokal Løndannelse.
Stillingen er fuldtid og med ansættelse fra 1. januar 2027
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Leder for Kompetencecenter Velfærd, Marianne Hyltoft på tlf. 5114 1541 eller uddannelseskonsulent Marianne Jakobsen på tlf. 6114 0760.
Ansøgningsfrist den 10. november og vi forventer at holde samtaler den 18. november.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.