Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Andel Energi søger en Trænings- og Supportkonsulent til at støtte rådgiverne i hverdagen og bidrage til læring og bedre kundeoplevelser. Rollen kræver nysgerrighed på mennesker, stærke kommunikationsevner og evne til at se mønstre i kundeservice.
Du får en central rolle i den daglige support og undervisning af rådgiverne, med mulighed for onboarding af nye kolleger og deltagelse i udviklingsprojekter i afdelingen. Lokation er Svinninge og Sydhavn med start 1. februar 2027.
Vi søger en Trænings- og Supportkonsulent, der brænder for mennesker, kundeservice og udvikling. Du skal være tæt på rådgiverne i deres hverdag, hjælpe dem, når de har brug for det, og samtidig kunne løfte blikket og se de behov og mønstre, der kan gøre Kundeservice endnu bedre.
Du bliver en del af vores Trænings- og Supportteam med 7 dygtige og engagerede kolleger, som arbejder målrettet for at styrke Kundeservice.
Vi er et mindre team med forskellige opgaver og kompetencer, og derfor lægger vi vægt på, at man har lyst til at samarbejde, hjælpe hinanden og byde ind der, hvor teamet har mest brug for det.
Din hverdag er kendetegnet af høj aktivitet og mange berøringsflader. Der opstår ofte nye opgaver, supportsager og fejl, som kræver hurtig handling. Det er derfor vigtigt, at du trives i et dynamisk miljø, kan omprioritere dine opgaver, når situationen kræver det, og bevarer overblikket, selv når flere ting kalder på din opmærksomhed på samme tid.
Du får en central rolle i den daglige support og undervisning af vores rådgivere. På sigt bliver du også en vigtig del af onboardingen af nye medarbejdere og de projekter og udviklingsopgaver, der løbende opstår i afdelingen.
Lokation er både Svinninge og Sydhavn (pr. 1. februar 2027).
Som Trænings- og Supportkonsulent skal du både kunne håndtere den konkrete situation og se det større billede.
Du hjælper rådgiverne med konkrete spørgsmål og udfordringer, men du skal også kunne opdage, når scenarier går igen. Måske oplever flere rådgivere udfordringer med samme type kundedialog, eller måske viser supporten et behov for nye kompetencer.
Her bruger du din nysgerrighed og analytiske sans til at identificere trends og behov og omsætte dem til konkrete lærings- og udviklingsindsatser.
Du er nysgerrig på mennesker, kundeservice og forretning – og du har lyst til at forstå, hvad der ligger bag de udfordringer, du møder.
Du er en dygtig kommunikator, god til at skabe relationer og tryg ved at give feedback. Samtidig kan du træde et skridt tilbage, se mønstre og omsætte dine observationer til konkrete handlinger.
Vi forestiller os også, at du:
Vi er en Kundeservice i udvikling, hvor kravene til kundeoplevelsen, rådgivningen og vores rådgiveres kompetencer hele tiden udvikler sig.
Beskriv gerne i din ansøgning, hvor du ser Træning & Support i fremtiden, og hvordan du med din indstilling og dine kompetencer vil spille ind i den udvikling.
For at sikre overholdelse af gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anja Berg på+45 30289474.
Vi ser frem til at høre fra dig! Vi afholder samtaler i to omgange. Første samtale er med leder, eventuelt også en kollega, og handler om opgaveløsning og faglige kompetencer.
Går du videre til anden samtale, vil du inden samtalen via mail blive bedt om at besvare en personanalyse. Denne danner udgangspunkt for dialogen ved anden samtale.
Deadline for ansøgning er d. 26 oktober, men vi indkalder løbende til samtaler.
Læs mere om vores kultur og rekrutteringsproces på koncernens side: andel.dk under “Karriere”.
#Andelenergi
I Andel Energi leverer vi el, naturgas og energirådgivning til mere end 1,2 mio. privat- og erhvervskunder. Som Danmarks største energiselskab har vi et stort ansvar for at sætte fart på den grønne omstilling.
Derfor arbejder vi for at skabe energiløsninger, som er gode for alle og gode for fremtiden. Det skal være let for alle at spare på energien og træffe grønne valg.
Andel Energi er en del af Andel, en andelsejet energi- og fibernetkoncern, der skaber velfærd og vækst i det danske samfund gennem leverance af vital infrastruktur og fremtidssikrede energiløsninger. Det gør vi, når vi investerer visionært i fibernet, vindmøller, energiløsninger og ladeinfrastruktur til elbiler. I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse. Vi har 2,8 millioner kundeforhold og 1.700 kolleger, der tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, andelshavere og vores omverden. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum.
I Andel Energi hylder vi fællesskabet og forskelligheden og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge vores ledige stillinger.