Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Pareto Securities A/S i København søger en erfaren testspecialist til at verificere leverancer til en sammensat dataplatform i et CI/CD-miljø. Du vil designe testcases, skabe testdata og udføre automatiserede tests i et sikkert DevSecOps-setup.
Rollen kræver evne til at arbejde tværfagligt med arkitekter, udviklere og leverandører og sikre høj kvalitet gennem hele leverance- og implementeringsprocessen.
Testspecialist til Digital Transformation
NATO og dansk forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Den sikkerhedspolitiske situation og særligt Ruslands ageren i Ukraine gør denne transformation endnu mere nødvendig. Transformation er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern.
Vi er ved at opbygge en koncernfælles programorganisation ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation. Programmet skal i løbet af de kommende år være ca. 200 medarbejdere.
- Eksekvering som har ansvar for opbygning af en ny digital backbone samt gennemføre applikationsmigrering til den nye digitale backbone
- Digitalt fundament som har ansvar for arkitektur, datamodel og -governance, sourcing og industrisamarbejde samt cybersikkerhed
- Forretning som har ansvar for koordination og samarbejde med det operative niveau, efterlevelse af NATOs styrkemål og ikke mindst digital transformation af koncernen
Vi søger en erfaren testspecialist, der kan sikre, at leverancer til en sammensat dataplatform med tilhørende applikationslag bliver verificeret systematisk og på et dokumenteret grundlag.
Flere komponenter og leverandørleverancer skal fungere som en samlet helhed i et miljø med sikkerhedsmæssige krav og det stiller høje krav til test på tværs af komponenter, og det er dét, du får ansvaret for.
Du har solid erfaring med test i komplekse IT-projekter og kan selvstændigt omsætte en teststrategi til konkrete testaktiviteter. Rollen indebærer ikke testlederansvar, men forudsætter, at du selv driver dit arbejde fra plan til dokumenteret resultat.
Du arbejder metodisk og disciplineret med testdokumentation og har blik for forskellen på en observation og en reproducerbar fejl. Du kan omsætte krav og acceptkriterier til testcases, der reelt dækker det aftalte.
Du har erfaring med testautomatisering og med at arbejde i CI/CD-pipelines samt kendskab til containerbaserede platforme, f.eks. Kubernetes.
Derudover kommunikerer du klart med både tekniske og ikke-tekniske interessenter og kan samarbejde med leverandører, arkitekter og udviklere i en organisation med mange parallelle spor.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Københavnsområdet.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansøgningsfristen er den 31. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.
Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæme for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.
Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.
Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.
Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.
Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.