Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en initiativrig sagsbehandler til at understøtte administration og HR i Digital Backbone. Stillingen involverer opgaver som understøttelse af rekruttering, onboarding og dokumentation på tværs af projekter og afdelinger.
Du arbejder i et miljø præget af start-up ånd og fleksible arbejdstider samt en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning og betalt frokost. Arbejdsstedet er Karup, med besøg på andre lokationer.
Sagsbehandler til administration og HR til til Forsvarets nye Digital Backbone
Slå til nu, og vær med til at sikre fremdrift i etablering af fremtidens datacentriske forsvar – et unikt greenfield IT-miljø!
Forsvaret og NATO står overfor en tidskritisk og omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Det koncernfælles Program for Digital og Operativ Transformation bygger derfor fremtidens digitale og datacentriske forsvar i tæt samarbejde med Forsvarets operative enheder.
Du bliver en del af Digital Backbone afdelingen, der står for den konkrete etablering af Forsvarets nye IT-platform. Afdelingen skal sikre en helhedsorienteret Digitale Backbone, der er sammenhængende, sikker, interoperabel og skalerbar. Det er et IT-miljø, der er unikt i størrelse, opgave og karakteristika. For at kunne lykkedes med dén opgave, har vi brug for praktisk støtte i hverdagen.
Vi søger en selvstændig og initiativrig holdspillere til central stilling ved koordinationsstøttesektionen i Digital Backbone afdelingen.
Opgaverne er blandt andet, i samarbejde med din kollega, at:
Vi garanterer en varieret hverdag i et miljø med start-up ånd, hvor et stort ansvar går hånd i hånd med stor indflydelse. Du får mulighed for fleksible arbejdstider samt personlig- og faglig kompetenceudvikling, arbejdsgiverbetalt pensionsordning og betalt frokost.
Vi forestiller os, at din baggrund kan være mangeartet, men vi vægter faglighed, nysgerrighed og erfaring højere end formelle papirer. Er du den rette profil, tilbyder vi den nødvendige oplæring og adgang til de rette værktøjer, så du kan løse opgaverne.
Vi forestiller os, at du:
Du skal forvente jævnlige besøg ved vores andre lokationer, hvorfor kørekort er et krav.
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit daglige arbejdssted er i Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansøgningsfristen er den 14. september 2026. Samtaler holdes løbende. Stillingen er til besættelse den 1. november 2026, eller efter aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt udover hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæme for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.
Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.
Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.
Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.
Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.