A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
KARSTENSENS SKIBSVÆRFT A/S i Skagen søger en teknisk indkøber, der kan hjælpe produktionen med reservedele, komponenter og materialer til nybygninger, reparationer og lagerlogistik.
Du har en stærk teknisk forståelse og en teknisk/håndværksmæssig baggrund. Du behøver ikke være uddannet indkøber; vi lærer indkøbssystemer og arbejdsgange.
Du bliver en del af et 4-mands indkøbsteam, refererer til indkøbschefen, og samarbejder tæt med kolleger i indkøb, lager og produktion.
Teknisk indkøber til Karstensens Skibsværft A/S
Har du en stærk teknisk forståelse og erfaring fra den maritime branche eller et teknisk håndværksfag? Har du lyst til at bruge din tekniske viden i en rolle, hvor du hjælper produktionen med at finde de rigtige reservedele, komponenter og materialer? Så kan du være vores nye tekniske indkøber.
Karstensens Skibsværft A/S søger en teknisk stærk kollega til vores indkøbsafdeling. En rolle for dig, der trives i et teknisk miljø, hvor tempoet til tider er højt, opgaverne varierede, og hvor et godt kendskab til tekniske komponenter, materialer og udstyr er afgørende.
Du behøver ikke være uddannet indkøber eller have mange års erfaring med indkøb. For os er din tekniske forståelse det vigtigste. Indkøb, systemer og arbejdsgange skal vi nok lære dig.
Du bliver en del af et indkøbsteam på fire personer og refererer til indkøbschef Brian Frahm Petersen. Afdelingen køber ind til nybygninger, reparationsopgaver og lager og har samtidig ansvar for logistik og lager i samarbejde med ni lagermedarbejdere.
En væsentlig del af jobbet bliver at samarbejde tæt med arbejdsledere og øvrige kolleger om at finde og bestille de rigtige reservedele, materialer, komponenter og tekniske produkter, så arbejdet på værftet kan fortsætte som planlagt.
Karstensens Skibsværft A/S udvikler, bygger, reparerer og ombygger skibe og fiskefartøjer i tæt samarbejde med kunderne. Med fokus på effektiv produktion, høj kvalitet og gode arbejdsforhold leverer værftet årligt 6-7 nybygninger samt 150-180 reparationer og ombygninger på tværs af forskellige skibstyper.
Karstensens Skibsværft beskæftiger over 600 medarbejdere i Skagen.
Vestre Strandvej 17
9990 Skagen
Danmark
Diddan Rahn Karstensen, Direktionssekretær