Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Terminalen Taastrup søger en dygtig personvognsmekaniker til vores moderne værksted. Du bliver en del af et professionelt team, hvor kvalitet, teknik og teamwork står i fokus, og hvor faglig udvikling og kundetilfredshed prioriteres.
Du vil arbejde med service, reparation, fejlsøgning og diagnosticering af personbiler, klargøring og kvalitetssikring af udført arbejde, samt samarbejde med kolleger og rådgivere. Vi tilbyder løbende uddannelse, et godt arbejdsmiljø og attraktive ansættelsesvilkår.
Er du uddannet mekaniker og motiveres du af teknik, kvalitet og godt kollegaskab? Ønsker du at blive en del af en moderne bilforretning, hvor faglig udvikling, teamwork og kundetilfredshed er i fokus?
Så er det måske dig, vi søger til vores værksted hos Terminalen Taastrup!
Hos Terminalen Taastrup søger vi en dygtig tekniker, som sammen med resten af værkstedsteamet skal sikre høj kvalitet i det daglige arbejde og bidrage til en god kundeoplevelse.
Du bliver en del af et professionelt værksted, hvor vi arbejder med moderne teknologi, løbende kompetenceudvikling og et stærkt fokus på at levere et godt stykke håndværk - hver gang. Vi investerer i vores medarbejdere og tilbyder løbende uddannelse, så du altid er opdateret på den nyeste teknologi og de nyeste arbejdsmetoder.
Har du erfaring med fejlsøgning, diagnosticering eller avanceret teknik, får du mulighed for at udvikle og specialisere dig yderligere. Er du tidligere i din karriere, sørger vi for grundig oplæring og sparring fra erfarne kolleger.
Vi søger helst en kandidat med erfaring fra Hyundai eller et tilsvarende mærke. Erfaring med Hyundai er ikke et absolut krav, men vil være en væsentlig fordel. Derudover lægger vi stor vægt på faglig nysgerrighed, kvalitet i arbejdet og lysten til konstant at udvikle sig.
Terminalen er en multibrand-forhandlerkæde med seks forretninger i Danmark, hvor ambitionen er at give kunderne den bedste service til den rigtige pris.
Hos Terminalen Taastrup bliver du en del af et engageret team med stærkt sammenhold og høj faglighed. Vi arbejder hver dag for at skabe gode kundeoplevelser og et arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes trivsel og udvikling prioriteres højt.
Som medarbejder hos Terminalen bliver du samtidig en del af Nic. Christiansen Gruppen - en af Nordens førende aktører i autobranchen. Vores værdier; ordentlighed, ambitioner, sammenhold og passion, danner grundlaget for vores kultur og den måde, vi samarbejder med kunder, kolleger og samarbejdspartnere på.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Værkstedschef, Michael Alexander Haudrup på telefon +45 88 81 91 27.