Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Vil du stå i spidsen for salget af højkvalitetssmøremidler hos Petro-Chem?
Kunne du tænke dig at arbejde selvstændigt med salg og rådgivning af højkvalitetssmøremidler i en nordisk distributionsvirksomhed, hvor faglighed og langvarige kunderelationer er i fokus?
Petro-Chem er en specialiseret distributør af smøremidler til industri og transport med kunder i Danmark, Sverige og Norge. Virksomheden er autoriseret distributør af Petro-Canada Lubricants og forhandler yderligere et bredt sortiment af produkter, der anvendes i mange forskellige industrielle sammenhænge. Petro-Chem er kendetegnet ved en tæt kundedialog, høj teknisk viden og en praktisk tilgang til rådgivning og problemløsning.
Som Technical Sales Manager får du ansvar for salget af smøremidler på Danmark, hvor du selvstændigt arbejder med at etablere nye kunder, samtidig med at du fastholder og udvikler relationerne til eksisterende kunder. Rollen indebærer længerevarende salgsprocesser, hvor det er afgørende, at du kan forstå kundernes konkrete behov og omsætte teknisk viden til anvendelige løsninger og muligheder for mersalg.
Stillingen kræver derfor en solid teknisk forståelse og engagement i at opbygge et indgående kendskab til Petro-Chems produktsortiment. Med dit stærke produktkendskab yder du teknisk support til kunderne og får samtidig rollen som intern teknisk ekspert for kollegaerne i forbindelse med tekniske spørgsmål. Stillingen giver desuden mulighed for på sigt at få udvidet ansvar i takt med virksomhedens fortsatte udvikling.
Den ideelle kandidat har en teknisk baggrund kombineret med solid erfaring fra salg inden for smøremiddelindustrien og kan dokumentere stærke salgsresultater. Samtidig lægges der særlig vægt på personlige egenskaber, herunder en høj grad af selvstændighed, stærke samarbejdsevner og et løsningsorienteret mindset.
Petro-Chem A/S er en dansk-ejet distributionsvirksomhed med selskaber i Danmark, Sverige og Norge. Virksomheden er autoriseret distributør af Petro-Canada Lubricants og forhandler mere end 350 højkvalitetssmøremidler til industrielle og transportrelaterede anvendelser. Derudover udvider Petro-Chem løbende sit sortiment med øvrige kemiprodukter målrettet industrien.
Petro-Chem er kendetegnet ved en specialiseret, agil og ambitiøs organisation i vækst, hvor faglighed, kvalitet og langvarige kunderelationer er centrale omdrejningspunkter. Virksomheden har domicil i Tune, hvorfra driften varetages, og hvor du som udgangspunkt vil have din base.
Petro-Chem
Tomas Talbro Partner
Tomas Talbro
Partner