Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Faaborg-Midtfyn Kommune søger en erfaren teamleder for Team Unge på Vej. Du vil lede et tværfagligt team af sagsbehandlere, jobkonsulenter og mentorer og omsætte mål til praksis, der støtter unge under 30 år mod job og uddannelse. Stillingen kræver stærk menneskelig ledelse og evne til at skabe sammenhæng mellem myndighedsopgaven og tilbuddene.
Du møder kollegerne med tillid, sætter tydelige rammer og skaber arbejdsglæde og progression. Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger findes i jobopslaget.
Vil du stå i spidsen for en samlet ungeindsats på beskæftigelsesområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune, og er du en erfaren personaleleder, der kan motivere kollegerne, sætte tydelig retning og følge op på aktiviteter og aftaler? Så er du måske vores nye teamleder for Team Unge på Vej.
Team Unge på Vej hjælper unge under 30 år med at finde og fastholde en vej mod job og uddannelse.
I teamet har vi fra 1. september 2026 samlet myndighedssagsbehandlingen med vores interne tilbud til unge samt en række projekter og tværgående aktiviteter, herunder Ungeløftet, Børn og unges mentale trivsel og beskæftigelsesområdets andel af KUI - den kommunale ungeindsats.
Den nye, samlede organisering skal styrke vores koordinering af aktiviteter, gøre det lettere at dele viden og skabe mere sammenhængende forløb for de unge.
Som teamleder får du en central rolle i at omsætte denne ambition til fælles praksis på tværs af fagligheder, lovgivning, projekter og samarbejdsflader.
Teamet består af 12 sagsbehandlere, en studiestartskoordinator, 3 jobkonsulenter og 10 jobmentorer. Derudover har vi en beskæftigelsespsykolog og en projektmedarbejder tilknyttet teamet.
Vi tror på, at en ressourcefokuseret og beskæftigelsesrettet tilgang, kombineret med konkrete aftaler, fællesskaber, trivsel og en tro på den enkelte, skaber de bedste forudsætninger for, at de unge kan finde en plads på fremtidens arbejdsmarked.
Det er en lederopgave med mange aktører, forskellige fagligheder og flere dagsordener. Derfor har vi brug for en teamleder, der kan skabe overblik, sætte en tydelig retning og fastholde fokus, også når nye opgaver og behov melder sig.
En erfaren personaleleder, der får mennesker med sig og skaber resultater
Vi søger en erfaren leder, som interesserer sig for kollegernes opgaver, faglighed, udvikling og trivsel.
Du skal kunne motivere dygtige kolleger og skabe arbejdsglæde, energi og tro på den fælles opgave og retning. Du møder kollegerne med tillid og ordentlighed, og du er samtidig tydelig om retning, rammer og forventninger.
Du ved, at motivation skabes forskelligt fra menneske til menneske. Derfor kan du både samle teamet om en fælles retning og tilpasse din ledelse til den enkelte og den konkrete situation.
Din rolle som teamleder
Som teamleder skal du blandt andet:
Ledelse med plads til initiativ-, beslutnings- og handlekraft
På beskæftigelsesområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder vi med medledelse. Det betyder, at mest mulig initiativ-, beslutnings- og handlekraft skal være hos de medarbejdere og ledere, der arbejder tættest på kerneopgaven. Vi tror på, at de klogeste og mest holdbare løsninger findes tæt på mødet med vores borgere og virksomheder.
Som teamleder skal du derfor både kunne stå tydeligt på mål for retning og prioriteringer samt give kollegerne plads og mod til at tage initiativ, afprøve idéer og lære af erfaringerne.
Du skal kunne facilitere frem for at instruere og skabe resultater gennem kultur, relationer og fælles ansvar. Samtidig skal du være synlig og tydelig, når medarbejderne har brug for ledelsesmæssig støtte eller retning.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Det er væsentligt for os, at du er en dygtig og erfaren personaleleder. Du behøver ikke kende alle faglige detaljer fra begyndelsen, men du skal være nysgerrig og kunne tilegne dig tilstrækkelig faglig viden til at facilitere meningsfulde dialoger og træffe gode ledelsesmæssige beslutninger.
Du får en meningsfuld lederopgave med stor mulighed for at præge udviklingen af vores samlede ungeindsats på beskæftigelsesområdet.
Du bliver en del af et ledelsesfælleshkab i jobcentret, hvor vi har en stærk ambition om at være sammen om at lykkes, og hvor den fælles opgave vejer tungere end organisatoriske skel.
Hvis du motiveres af at skabe resultater for unge mennesker sammen med dygtige kolleger, og hvis du både kan sætte en tydelig kurs og give plads til medarbejdernes initiativ og faglighed, så vi lykkes bedst muligt sammen, vil vi meget gerne høre fra dig.
Kort om ansøgningsprocessen
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karina Lindholm Jensen på kaje1@fmk.dk eller på telefon 72 53 75 56.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Lønnen ligger i intervallet 48.000 - 53.000 kr.pr. måned ekskl. pension og fastsættes efter principperne om ny løn på baggrund af kvalifikationer og erfaring. Lønnen består af grundløn samt eventuelle tillæg, og den endelige løn fastsættes efter forhandling.
Der er tale om en fast stilling på fuld tid, og arbejdsstedet er Lindevej 5, 5750 Ringe.
Ansøgningsfrist er søndag d. 8. november kl. 23:59.
Den første samtale afholdes torsdag d. 12. november, og anden samtalerunde gennemføres onsdag d. 18. november.
Der gennemføres en personprofilanalyse med de kandidater, der går videre til anden samtale. Link hertil udsendes torsdag d. 12. november, og tilbagemelding på personprofilanalysen vil ske mandag d. 16. november og tirsdag d. 17. november.
Tiltrædelse snarest muligt og senest d. 1. januar 2027.