Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Shortlist.dk® | a JKS Company i Aarhus søger en erfaren Talent Acquisition Specialist, der kan drive rekrutteringsprocesser fra første kundedialog til præsentation af kandidaterne.
Du bliver en del af et ambitiøst team, arbejder hurtigt, forberedt og professionelt. Stillingen giver ansvar for hele Shortlist-processen og tæt dialog med kunderne.
Vi tilbyder mulighed for udvikling inden for search, rekruttering og forretningsudvikling samt sundhedsforsikring, tandforsikring og frokostordning.
Vi søger hos Shortlist en erfaren Talent Acquisition Specialist, som kan drive rekrutteringsprocesser fra den første kundedialog til præsentationen af de rette kandidater.
Du bliver en del af et ambitiøst team, der løser rekrutteringsopgaver for nogle af landets største virksomheder samt en række stærke mellemstore virksomheder. Vi har høje forventninger til kvaliteten, til hinanden og til det, vi skal skabe sammen.
Vi arbejder hurtigt, siger vores mening og har kort fra idé til handling. Vi har det sjovt undervejs, men vi sjusker ikke. Kunder og kandidater skal altid opleve os som velforberedte, ordentlige og professionelle.
Du får base i Aarhus og en central rolle i den videre udvikling af Shortlist.
Shortlist er en del af JKS og arbejder med searchbaseret rekruttering af specialister og ledere.
Vi hjælper virksomheder med at få adgang til et bredere og mere kvalificeret kandidatfelt. De mest relevante kandidater søger nemlig ikke nødvendigvis nyt job, og derfor venter vi ikke på, at de finder os.
Vi sætter os grundigt ind i kundens forretning og behov, afdækker markedet og identificerer de profiler, der kan være det rette match. Herefter tager vi direkte kontakt, skaber interesse og vurderer kandidaternes kompetencer, motivation og personlige match.
Vores mål er ikke at præsentere flest mulige kandidater, men at finde de profiler, der reelt matcher kundens behov. Kunden skal stå tilbage med et kvalificeret kandidatfelt (mindst 3-5 kandidater på en 4 ugers Shortlist proces) og et solidt grundlag for at træffe den rigtige beslutning.
Det kræver, at vi forstår både virksomheden, stillingen og mennesket bag profilen. Samtidig skal vi være vedholdende og kunne skabe en troværdig dialog med kandidater, som ikke nødvendigvis overvejede et jobskifte, før vi kontaktede dem.
Som Talent Acquisition Specialist får du ansvar for hele Shortlist-processen.
Du afholder opstartsmøder, udfordrer og kvalificerer kundens behov og omsætter det til en konkret målgruppe og searchstrategi. Du finder og kontakter relevante kandidater, gennemfører screeninger og præsenterer de bedst kvalificerede profiler for kunden.
Du skal kunne sætte dig ind i forskellige virksomheder, brancher og stillinger. Den ene dag kan du arbejde med en kommerciel specialist og den næste med en teknisk profil eller en leder.
Derfor skal du være nysgerrig og kunne forstå både rollen, forretningen og det menneske,
kunden har brug for.
Du får samtidig en aktiv rolle i kundedialogen. Vi leder ikke efter en kollega, som kun vil arbejde med kandidatsiden. Du skal også have lyst til at tage kontakt til virksomheder, booke og afholde møder og udvikle relationen til eksisterende kunder.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
Du arbejder måske i dag som Talent Acquisition Specialist, Recruiter, Rekrutteringskonsulent, Searchkonsulent eller noget helt femte. Din titel er ikke afgørende. Det er din erfaring og din måde at arbejde på.
Du har praktisk erfaring med rekruttering og har selv arbejdet med at finde, kontakte, screene og kvalificere kandidater. Du er vant til at tale med både kandidater og ansættende ledere, og du kan drive en proces med struktur, kvalitet og fremdrift.
Du har også et kommercielt mindset. Det betyder ikke, at du skal være en klassisk sælger. Men du skal være nysgerrig på kundens forretning, kunne se nye muligheder og være tryg ved at tage initiativ til en dialog. Du trives med ansvar og behøver ikke vente på, at andre fortæller dig, hvad næste skridt er. Du kan håndtere flere samtidige processer, følge systematisk op og bevare kvaliteten, når tempoet er højt.
Vi forventer ikke, at du kender alle brancher eller har prøvet enhver type rekruttering. Vi forventer, at du har et solidt rekrutteringsfagligt fundament, lyst til den kommercielle del af rollen og ambitionen om at blive endnu dygtigere.
Shortlist er i gang med en udvikling, hvor vi skal styrke både vores rekrutteringsfaglige leverance og vores position i markedet.
Det betyder, at du kommer ind på et tidspunkt, hvor der er mulighed for at påvirke retningen. Vi har ikke brug for en kollega, som bare tilpasser sig sådan, som tingene altid er blevet gjort. Vi vil gerne udfordres af gode spørgsmål, nye idéer og mennesker, der tør tage ansvar.
Tæt sparring med Sebastian Milani, Head of Shortlist, og bliver en del af JKS. Det giver adgang til en stærk organisation, et bredt kundenetværk og mange års erfaring med arbejdsmarkedet.
Du får ansvar for dine egne kunder og processer, frihed til at løse opgaverne med faglig dømmekraft og mulighed for at udvikle dig inden for search, rekruttering, kunderådgivning og forretningsudvikling.
Vi har høje ambitioner og stiller krav til både kvalitet, fremdrift og samarbejde. Samtidig vil vi være en arbejdsplads, hvor mennesker har lyst til at møde ind. Derfor er der plads til humor, direkte kommunikation og forskellige personligheder.
Hos os får du naturligvis sundhedssforsikring, tandforsikring, frokostordning og diverse muligheder ift. netværksgrupper, personalegoder og diverse personale arrangementer.
Hvis vi kan se et muligt match, kontakter vi dig til en indledende samtale. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Sebastian Milani, Head of Shortlist, på 30851322.
Vi afholder samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kollega.