Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Holbæk Kommune søger en systemadministrator med flair for processer og formidling til at udvikle Nexus og understøtte det specialiserede voksenområde. Du bliver en del af et tæt tværfagligt team i en offentlig organisation.
Du får en bred rolle med teknisk drift, vedligeholdelse, support og udvikling af digitale løsninger, samt mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider i en kommune, der prioriterer faglig frihed og brugernes behov.
Vil du være med til at omsætte behov og idéer til løsninger, der gør en mærkbar forskel for medarbejdere og borgere? Vi søger en Nexus systemadministrator, der vil være med til at udvikle vores omsorgssystem, så det understøtter socialfaglig praksis, lovgivning og effektive arbejdsgange inden for det specialiserede voksenområde.
Stillingen vil give dig rig mulighed for at arbejde med udvikling af arbejdsgange, datakvalitet, implementering af ny lovgivning, integrationer og digitale løsninger på tværs af organisationen.
Du behøver ikke være ekspert i Nexus fra første dag. Det vigtigste er, at du har kommunal erfaring og interesse for processer og formidling, kan forstå faglige behov og omsætte dem til gode digitale løsninger.
Som systemadministrator får du en bred og varieret rolle, hvor du arbejder med teknisk drift, vedligeholdelse, support og udvikling af centrale digitale løsninger. Med procesforståelse og gode formidlingsevner skal du sammen med dit team være med til at omsætte og oversætte organisationens behov til konkrete løsninger – og understøtte at de tages i brug i hverdagen.
Du bliver ansat i fagsekretariatet for Ældre og Sundhed, hvor hele Holbæk Kommunes Nexusteam er placeret, men du vil især skulle samarbejde med det specialiserede voksenområde. Erfaring fra socialområdet, f.eks. som udviklingskonsulent, socialrådgiver, faglig koordinator, specialist eller lignende vil derfor være en fordel – men er ikke et krav.
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed, indflydelse og fleksibilitet. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på dem, der bruger dem. Derfor arbejder vi i et mindre team med stor faglig frihed, tæt samarbejde med brugerne og gode muligheder for at præge både systemudvikling og arbejdsgange.
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger, som understøtter medarbejdernes daglige arbejde og kommunens ambitioner om høj kvalitet, effektiv drift og sammenhængende borgerforløb.
Vi lægger vægt på fleksible arbejdsvilkår tilpasset opgaver og individuelle behov. Der er mulighed for hjemmearbejde, men vi prioriterer også det fysiske fremmøde, fordi det styrker både sparring, fælles kendskab og det sociale fællesskab.
Tiltrædelse: 1. november 2026.
Ansøgningsfrist: 16. september 2026.
Samtaler: 22. og 25. september 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår: efter gældende overenskomst og kvalifikationer.
Reference: sekretariatslederen i fagsekretariatet for Ældre og Sundhed.
Helena P. N. Jørgensen, sekretariatsleder, 7236 6333
Martin Reetz Kæmsgaard, faglig leder, 7236 1574 (kun 14. - 16. september pga. ferie)
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.