Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Lokalpsykiatri Esbjerg søger en ambulantsygeplejerske til en spændende hverdag med mange kontakter og stor selvstændighed. Du vil være ansvarlig for behandlingsforløbet for en gruppe patienter sammen med den behandlingsansvarlige overlæge.
Vi forventer, at du har erfaring med eller interesse for patienter med rusmiddelproblematik og dobbeltdiagnoser og trives i et tæt tværfagligt samarbejde samt dokumentation i EPJ.
Vi søger en ambulantsygeplejerske, som ønsker en spændende hverdag med mange kontakter, opgaver og en stor grad af selvstændighed. I din funktion som sygeplejerske vil du, sammen med den behandlingsansvarlige overlæge, blive ansvarlig for behandlingsforløbet for en gruppe patienter.
Du vil møde en bred patientgruppe med blandt andet angst, depression, svære belastningsreaktioner, ADHD og personlighedsforstyrrelser.
En del af vores patienter har samtidig en rusmiddelproblematik og dermed en dobbeltdiagnose. Du vil derfor også indgå i forløb, hvor et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere er en naturlig del af opgaven.
Vi er et tværfagligt team, hvor høj faglighed, udvikling og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd. Vi prioriterer tæt samarbejde, faglig sparring og humor i hverdagen.
Vi tror på, at gode behandlingsforløb skabes gennem stærke relationer – både til patienterne og til hinanden. Hos os hjælper vi hinanden, deler viden og har plads til både faglig nysgerrighed og et godt grin.
Erfaring fra psykiatrien er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig fagligt og være en engageret del af vores team.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
Tiltrædelse er den 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.
Kørekort til personbil er en forudsætning.
Afholdes den 26.11.2026.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Ud over startlønnen kan lønnen indeholde eventuelle forhandlede tillæg afhængigt af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer.