A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Region Nordjylland søger sygeplejerske til et nyoprettet ortopædkirurgisk sengeafsnit på 32 senge og med et udgangspunkt i 37 timer om ugen. Stillingen omfatter dag-/aftenvagter og hver tredje weekend.
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team og får et introduktionsforløb samt muligheder for faglig udvikling i Danmarks bredeste ortopædkirurgiske speciale. Vi lægger vægt på tryghed, kultur og medarbejderengagement.
Det betyder, at vi i dag er ét fælles sengeafsnit med 32 senge, hvor vi bygger videre på mange års erfaring, stærke faglige traditioner og et engageret personale, som hver dag gør en forskel for vores patienter.
Vi er stolte af vores speciale og af den kultur, vi har skabt sammen. En kultur, hvor høj faglighed, kollegial opbakning og arbejdsglæde går hånd i hånd.
Som ny kollega bliver du en del af et afsnit med et solidt fundament. Du møder erfarne sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og tværfaglige samarbejdspartnere, som prioriterer at dele deres viden og hjælpe nye kolleger godt på vej.
Samtidig er vi et afsnit i udvikling. Flytningen til Hospitalsbyen og fusionen giver os nye muligheder for at tænke patientforløb, samarbejde og sygepleje på nye måder. Her er der plads til nye idéer, faglig nysgerrighed og medarbejdere, der har lyst til at præge udviklingen.
Hos os behøver du ikke vælge mellem tryghed og udvikling.
Du får et stærkt fagligt fundament, engagerede kolleger, høj sygeplejefaglig kvalitet og mulighed for at udvikle dig i et af Danmarks bredeste ortopædkirurgiske specialer.
Vi er ét samlet ortopædkirurgisk sengeafsnit med 32 senge, hvor vi modtager både akutte og planlagte patienter.
Samtidig bemander vi i dag - og aftenvagt ca. 10 senge i Forberedelse & Opvågning, hvilket betyder, at vores plejepersonale får mulighed for at følge patienterne gennem flere faser af deres kirurgiske forløb. Det giver både variation i arbejdsdagen og en dybere forståelse af hele patientforløbet.
Vi arbejder ud fra én fælles ambition:
Ortopædkirurgisk sygepleje er meget mere end knogler.
Det handler om mennesker, som pludselig har mistet deres mobilitet, deres selvstændighed eller deres tryghed.
Det kan være den unge idrætsudøver med en korsbåndsskade.
Den ældre patient med et hoftenært brud.
Patienten med en dyb infektion omkring en protese.
Eller patienten, der står over for en amputation og skal hjælpes sikkert gennem et livsforandrende forløb.
Netop derfor spænder sygeplejen bredt.
Du arbejder med kliniske observationer, smertebehandling, mobilisering, sårpleje, rehabilitering, koordinering, patientundervisning og tværfagligt samarbejde – ofte i komplekse og hurtigt skiftende patientforløb.
Det er et speciale, hvor du udvikler både dit kliniske blik, din selvstændighed og din evne til at prioritere.
Hos os møder du patienter inden for:
For at give dig det bedst mulige fundament kommer du i løbet af dit første ansættelses år rundt i vores fem faglige teams.
Du lærer hele specialet at kende, inden du får dit primære team.
Det giver dig en bred ortopædkirurgisk erfaring, som få andre afdelinger kan tilbyde.
Hos os forventer vi ikke, at du kan det hele fra første arbejdsdag.
Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig.
Derfor får du et individuelt introduktionsforløb på op til otte uger, hvor oplæringen tilpasses dine erfaringer og kompetencer.
Vi arbejder med digitale kompetencekort, så du hele tiden ved, hvad næste skridt i din udvikling er.
Vi prioriterer oplæring, fordi vi ved, at gode kolleger skaber god sygepleje.
Hos os får du ikke kun et arbejde.
Du bliver en del af et fællesskab.
Et fællesskab hvor:
høj faglighed er en selvfølge
humor er en del af hverdagen
vi hjælper hinanden, når tempoet stiger
vi fejrer succeserne
Du får desuden:
For os er det vigtigste, at du har lyst til at udvikle dig.
Du tager ansvar.
Du arbejder selvstændigt, men ved også, hvornår du skal spørge om hjælp.
Du har lyst til at gøre en forskel – både for patienterne og for dine kolleger.
Så kom gerne forbi og se afdelingen, inden du søger.
Vi viser dig gerne rundt og fortæller mere om hverdagen, kulturen og de mange muligheder i Ortopædkirurgisk Sengeafsnit.
Vi arbejder i dag-/aftenvagt eller dag-/nattevagt med weekendvagt hver tredje weekend.
Tiltrædelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
Vi glæder os til at møde vores næste sygeplejerske – helt ind til knoglen.
Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads .
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst