Obtenez une réponse de cet employeur — un CV et une lettre de motivation adaptés exactement à ce qu’il recherche.
Brøndby Kommune søger en relationskompetent skolepædagog til Lunten, et specialpædagogisk undervisningstilbud med SFO for børn fra 0. til 9. klasse. Du bliver en del af et klasseteam med lærere og pædagoger og støtter elevernes faglige udbytte og trivsel.
Arbejdstiden er fuldtid, og SFO kan kræve tidlig mødet. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44, og tiltrædelse er 1. december 2026. Løn efter gældende overenskomst.
Bliv en del af Luntens faglige og sociale fællesskab - det giver mening!
Lunten er et specialpædagogisk undervisningstilbud med SFO til børn fra 0. – 9. klasse med diagnoser indenfor autismespektret. På Lunten skaber vi trygge rammer for vores 95 elever, bidrager til deres faglige udvikling og støtter dem i deres personlige og sociale udvikling. Vores faglige fællesskab, der tæller 20 lærere og 14 pædagoger, er fundamentet i hverdagen på Lunten.
Vi søger en skolepædagog til både at være en del af vores team på mellemtrinnet og vores SFO. Du bliver en del af et klasseteam med både lærere og pædagoger, hvor hver lektion dækkes af min. 2 voksne. Her er læreren ansvarlig for den fagfaglige undervisning, og du støtter op omkring elevernes faglige udbytte og sociale trivsel i undervisningen. Når skoledagen er slut, bliver du en del af Luntens SFO, hvor du deltager i de daglige aktiviteter.
Arbejdstid og forberedelse
Pædagogernes mødetider ligger typisk mellem kl. 8. og 17, men der er også dage, hvor du evt. skal møde tidligere, da SFO’en åbner kl. 6.30. Vi forsøger at tilpasse dit ugeskema til dit øvrige liv.
Dine timer i undervisningen er ca. 25 timer ugentligt plus diverse møder; alle pædagoger har herudover en ugentlig forberedelsestid, der kan være hjemmefra.
De enkelte klasseteams arbejder tæt sammen både omkring det faglige indhold, men især også omkring elevernes sociale og individuelle kompetencer og potentialer og i skole/hjem-samarbejdet. Teamet deltager på skift i netværksmøder, revisitationsmøder og andre møder/aktiviteter, der er relevante i forhold til elevernes trivsel, fremtid og udvikling. På Lunten vil du blive en del af et engageret og professionelt arbejdsfællesskab, hvor alle har fokus på relationsdannende praksis og at arbejde med blandt andet low arousal ift vores elever. Vi sparrer med hinanden både fagligt og socialt, er omsorgsfulde og bidrager alle til den gode stemning med højt humør.
Det er en fuldtidsstilling.
Vildu være vores nye kollega?
Ansøgningsfrist: mandag den 26. oktober 2026 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44
Stillingen er til besættelse fra den 1. december 2026
Løn og ansættelsesvilkår: efter gældende overenskomst.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.