Recebe uma resposta deste empregador
O teu currículo e carta de apresentação, adaptados exatamente ao que estão a contratar.
Esbjerg Kommune søger en autoriseret sygeplejerske til Udviklingscenter Vest (UCV) for at styrke den sundhedsfaglige praksis på tværs af organisationen.
Du vil planlægge og prioritere opgaver i dialog med ledelse og tilbud, være faglig sparringspartner og bidrage til audits, tilsyn og kvalitetsudvikling. Stillingen kræver selvstændighed og evne til tværfagligt samarbejde samt fokus på patientsikkerhed.
Udviklingscenter Vest (UCV) under Fritid, Sundhed, Omsorg & Social er Esbjerg Kommunes samlede tilbud til voksne borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
UCV søger en dygtig sygeplejerske, med stærke relationelle kompetencer og som kan begå sig i en socialfaglig kontekst.
Stillingen har til formål at understøtte den fortsatte udvikling og fastholdelse af en sundhedsfaglig praksis af høj kvalitet på tværs af organisationen. Du bidrager til at sikre, at praksis til enhver tid er fagligt velfunderet, evidensbaseret og lovmedholdelig, samtidig med at organisationen er rustet til at imødekomme gældende krav, anbefalinger og tilsyn.
Udviklingscenter Vest (UCV) under Fritid, Sundhed, Omsorg & Social er Esbjerg Kommunes samlede tilbud til voksne borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
UCV søger en dygtig sygeplejerske, med stærke relationelle kompetencer og som kan begå sig i en socialfaglig kontekst.
Stillingen har til formål at understøtte den fortsatte udvikling og fastholdelse af en sundhedsfaglig praksis af høj kvalitet på tværs af organisationen. Du bidrager til at sikre, at praksis til enhver tid er fagligt velfunderet, evidensbaseret og lovmedholdelig, samtidig med at organisationen er rustet til at imødekomme gældende krav, anbefalinger og tilsyn.
Du bliver en del af en spændende organisation, hvor faglighed, samarbejde og udvikling vægtes højt.
Du får en central rolle i at udvikle og understøtte den sundhedsfaglige indsats i UCV. Du bringer dine sygeplejefaglige kompetencer i spil, hvor de skaber størst værdi for borgere, medarbejdere og organisationen som helhed. Du arbejder selvstændigt med planlægning og prioritering af dine opgaver i dialog med ledelse og tilbud på tværs af området. Samtidig fungerer du som faglig sparringspartner for ledelsen og indgår i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Stillingen indebærer stor frihed under ansvar og stiller derfor krav til, at du trives med selvstændig opgaveløsning. Du arbejder proaktivt og handlingsorienteret og formår at skabe den nødvendige struktur, prioritering og fremdrift, så opgaverne løses med høj kvalitet. Du formår at bevare blikket for den samlede organisatoriske sammenhæng og samtidig have forståelse for den virkelighed, medarbejderne står i hver dag. Du kan navigere mellem lovgivning, faglige standarder, ledelsesmæssige beslutninger og den nære praksis og bidrage til at skabe sammenhæng mellem strategiske mål og den daglige opgaveløsning.
Udviklingscenter Vest er Esbjerg Kommunes samlede tilbud til voksne fra 16 år med fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser. Vi arbejder primært inden for Servicelovens rammer.
Udviklingscenter Vest består af bofællesskaber, botilbud, støtte i eget hjem, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse samt undervisning i Esbjerg, Bramming og Ribe.
Det er vigtigt for os i Udviklingscenter Vest, at alle medarbejdere kan være stolte af at være med til at yde en vigtig indsats. Hvis du bliver ansat hos os, vil du blive mødt med tillid til, at du arbejder professionelt, men vi tager selvfølgelig ansvar for at hjælpe dig godt i gang. Vi løfter i flok, og du vil samarbejde tæt med både de nærmeste kollegaer og med andre i resten af organisationen.
Du kan læse meget mere om vores arbejdsplads her:
https://www.esbjerg.dk/hjaelp-og-pleje/handicap-og-psykiatri/stoette-til-voksne-med-udviklingshandicap
Vi ønsker at du kan tiltræde den 1. januar 2027.
Arbejdstiden er 37 timer fordelt på ugens 5 hverdage i dagvagt. Lavere timetal kan ønskes.
Din primære arbejdsplads vil være på vores hovedadresse i Esbjerg. Da rollen understøtter tilbud på tværs af UCV, må du samtidig forvente opgaver og aktiviteter i både Bramming og Ribe.
Er du interesseret i at høre mere til stillingen kan du kontakte Sektionsleder Lotte Stæt Vinther på tlf. 23609515 eller på mail lovi@esbjerg.dk .
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL . Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.