A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
DTU Nanolab søger 3 engagerede studentermedhjælpere til at assistere i ISO 14644 klasse 4 og 5 renrum samt tilhørende laboratorier. Du arbejder i et team der understøtter forskning, undervisning og daglig drift i et avanceret laboratoriemiljø.
Arbejdet indebærer vedligeholdelse af renrum, klargøring af skiver, vejledning af studerende og håndtering af kemikalier. Løn er timelønnet med fleksible arbejdstider og mulighed for faglig og personlig udvikling.
Vi søger 3 engagerede og dygtige studentermedhjælpere til at assistere i DTU Nanolabs ISO 14644 klasse 4 og 5 renrum samt tilhørende laboratorier.
Du bliver en del af et team, der understøtter forskning, undervisning og daglig drift i et af Danmarks mest avancerede laboratoriemiljøer.
Arbejdet består i at vedligeholde laboratorier og renrumsfaciliteter, så de er klar til brug i forskning og undervisning, samtidig med at brugernes behov bliver understøttet. Du vil desuden vejlede og assistere studerende, som benytter faciliteterne.
I renrummet arbejdes primært med skiver af halvledermaterialer, og dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet:
Ved ansættelsens start gennemgår du et omfattende renrumskursus, der giver dig de nødvendige kompetencer til at arbejde sikkert i vores faciliteter.
Vi forventer, at du:
Vi tilbyder en timelønnet stilling med fokus på både faglig og personlig udvikling.
Du bliver en del af DTU Nanolab, hvor du får mulighed for at arbejde i avancerede forskningsfaciliteter og opnå værdifuld praktisk erfaring inden for laboratoriedrift, renrumsteknologi og samarbejde med studerende og forskere.
Du får indflydelse på planlægningen af dine opgaver og bliver en del af et fagligt stærkt og hjælpsomt miljø.
På DTU bliver du samtidig en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvor høj faglighed kombineres med et uformelt og udviklende arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. (SUL) Se lønsatser her.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 4-6timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv.. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027 Ansættelsen løber så længe du er aktiv studerende.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek afkvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Nanolab er Danmarks Tekniske Universitets nationalcenter for avanceret mikrofabrikation og nanokarakterisering. Centret fokuserer på forskning og udvikling inden for nanoteknologi og tilbyder avancerede faciliteter til fremstilling og karakterisering af nanostrukturer og mikrokomponenter. Med avanceret udstyr og et stærkt fagligt miljø understøtter DTU Nanolab forskningsprojekter og industrielle samarbejder, der kræver præcisionsfremstilling og analyse i nanoskala.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition indenfor bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.