Find dit næste job
Ingeniør, science- og it-stillinger
Motiveres du af et arbejdsmiljø, hvor humøret og energiniveauet er højt, og hvor fællesskabet er en vigtig del af vores dagligdag? Så er det måske dig, vi søger! Lige nu leder vi efter en studentermedhjælper til vores indkøbsafdeling i Ballerup.
Om os | Indkøb
Vi er en nordisk indkøbsdivision på tværs af Danmark, Norge og Sverige, som er ansvarlig for indkøb og administration af aftaler indenfor Trygs indkøbskategorier. Vi er et team med et højt fagligt niveau og stor fokus på forretningen, hvor du vil få en stor berøringsflade i Tryg. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, se løsninger frem for problemer og holde humøret højt - også i travle perioder.
Om jobbet | Fokus på udvikling
Som studentermedhjælper i Indkøb vil du blive en del af et team, der beskæftiger sig med forhandling, leverandør- og kontraktstyring, stakeholder management, dataanalyse, bæredygtighed m.m. Din primære opgave vil være at assistere i forhold til de mange forskellige typer af opgaver. Stillingen er på 10-15 timer ugentligt og er placeret på koncernens hovedkontor i Ballerup.
For at få succes i jobbet er du struktureret, selvstændig og interesseret i at lære nyt. Mange af dine opgaver er varierende og kræver, at du kan holde et godt overblik med en struktureret arbejdsdag. Der sker hele tiden nye ting i Indkøb, og du skal derfor gerne have interesse for at lære nyt i takt med skiftende opgaver og tage ansvar for din læring. Da vi tilbyder en studentermedhjælperstilling, skal du være i gang med en videregående uddannelse. Du kan gå på universitetet eller være i gang med en professionsbachelor.
Nysgerrig? | Vi ser frem til at høre fra dig!
Er du interesseret i stillingen, så send os gerne din ansøgning og CV i dag!
Ansøgningsfrist: 9. september 2024