An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Greve Bibliotek søger en studentermedhjælper til at varetage udlån og formidling af litteratur samt støtte i afvikling af aften- og weekend-arrangementer.
Du læser på bachelorstudiet, fx Informationsstudier eller litteraturvidenskab, og har lyst til mundtlig formidling til borgere i alle aldre. Stillingen foregår primært på hovedbiblioteket Portalen ved Hundige station.
Er du studerende på litteraturvidenskab, informationsvidenskab eller en anden biblioteksrelevant linje? Trives du med at møde andre mennesker og kan du lide at formidle din viden og hjælpe andre? Har du lyst til at prøve kræfter med at anvende din viden i praksis? Så er det måske dig, vi har brug for
På Greve Bibliotek søger vi 1 studentermedhjælper. Som studentermedhjælper hos os har du vagter i udlånet og formidler alle former for litteratur til forskellige målgrupper med udgangspunkt i borgerens interesser og forudsætninger. Du kommer til at hjælpe med afvikling af arrangementer om aftenen og i weekenderne. Du vil få til opgave at hjælpe og vejlede vores borgere med alt fra udlån og aflevering til it-spørgsmål og kopiering. Du indgår desuden i den daglige logistik med at få materialerne på plads. Som studerende er du altid på vagt med mindst en fra det faste personale.
Vi giver dig en grundig introduktion til opgaverne og vores systemer.
Du læser på bachelordelen af din uddannelse i for eksempel Informationsstudier, litteraturvidenskab, dansk, historie eller lignende
Du har mod på den mundtlige formidling af både fag- og skønlitteratur
Du trives i at møde mennesker i alle aldre
Du er imødekommende og sætter en ære i at yde en god service
Du er ansvarsbevidst og mødestabil
Du kan let sætte dig ind i nye it-systemer
Greve Bibliotek består af et hovedbibliotek i Portalen lige ved Hundige station og et lokalbibliotek i Tune. Dine timer vil være på hovedbiblioteket.
Du vil få en bred palet af dygtige kollegaer og arbejdsopgaver i dagligdagen. Vi hjælper, hvor der er behov, og vi sætter ambitionerne højt for at skabe det bedst mulige bibliotek for borgerne.
Vi har modet til at fejle, fagligheden til at lære og bevarer humoren, også når det spidser til.
Greve Bibliotek har et væld af forskellige samarbejdspartnere, og vi arbejder især tæt sammen med skoler, daginstitutioner og øvrige kulturinstitutioner i kommunen.
Du bliver ansat som tilkaldevikar i henhold til timelønsbestemmelserne i Overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og HK
Dine timer planlægges i samarbejde med vores sekretariat. Du har ikke et fast ugentligt eller månedligt timetal.