Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
PFA Pension søger studerende som studentermedhjælper til ESG-teamet i investeringsafdelingen. Du omsætter interesse for investeringer, data og ESG til analyser og værktøjer og får ansvar for egne opgaver samt plads til at lære og udvikle dine kompetencer.
Du arbejder med porteføljescreening, ESG-dataanalyse og udvikling af værktøjer til screening, databehandling og visualisering. Du bidrager til intern og ekstern rapportering og støtter aktivt ejerskab gennem research og virksomhedsdialoger.
”Hos os får du mulighed for at omsætte din interesse for investeringer, data og ESG til analyser, der bliver brugt i praksis. Du får ansvar for egne opgaver og plads til at opsøge viden, tage initiativ og udvikle dine kompetencer. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, grundig og har lyst til at lære sammen med os,” siger Christian Storm Schubart, Head of ESG.
Som studentermedhjælper i ESG-teamet er du med til at gøre arbejdet med ansvarlige investeringer mere datadrevet og operationelt anvendeligt. Du arbejder med screening og analyse af porteføljer, bearbejder ESG-data og bidrager til at udvikle teamets analyseværktøjer. Samtidig får du indblik i aktivt ejerskab og i, hvordan ESG integreres i investeringsprocesser på tværs af aktivklasser og pensionsprodukter.
Dine nøgleopgaver er at:
Vi søger dig, der:
Du bliver en del af ESG-teamet i PFA’s investeringsafdeling. Du får en hverdag i et dynamisk team, der samarbejder bredt i organisationen, og hvor oplæring, faglig sparring og fælles problemløsning er en naturlig del af arbejdet. Dine analyser og leverancer bidrager til teamets løbende data- og dokumentationsopgaver og understøtter specialisternes mere komplekse vurderinger og beslutninger. Teamet samarbejder i en uformel tone med plads til humor og prioriterer tid til grundig oplæring – særligt af studerende kollegaer.
I PFA er hverdagen noget, vi glæder os til. Du bliver en del af et inkluderende fællesskab og har mulighed for at deltage i en bred vifte af aktiviteter – fra boksning og løbeklub til fredagscaféer. På tværs af PFA er der mere end 60 studentermedhjælpere, og gennem foreningen PFA Students får du gode muligheder for både faglig og social sparring samt deltagelse i forskellige events. Du kan se frem til gode arbejdsforhold, fx byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer, og du kan købe take away med hjem. Vi er placeret i PFA’s nyrenoverede lokaler i Nordhavn i København, hvor du har let adgang til både Metro og S-tog.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Storm Schubart, Head of ESG på +45 29 13 81 71.