Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Rethinking Economics Danmark (RE:DK) søger en studentermedhjælper til at kommunikere budskabet om en retfærdig og bæredygtig fremtid gennem SoMe og pressekanaler. Du får ansvar for kampagner, brandudvikling og opbygning af vores online tilstedeværelse.
Vi tilbyder kreative rammer, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde fra Studiestræde 24 i Indre By. Ansøgningsfrist 15. november 2026, opstart senest 1. december 2026.
Hvordan skaber vi en verden, hvor alle trives? I Rethinking Economics Danmark (RE:DK) arbejder vi for en retfærdig og bæredygtig fremtid, fordi vi tror på, at forandringen findes i det økonomiske system. Nu søger vi en studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at kommunikere det budskab ud.
Vi er en lille forening drevet af engagerede unge med forskellige baggrunde, erfaringer og viden om økonomi. Sekretariatet består af to deltidsansatte, en bestyrelse og en række aktive frivillige, der selv er med til at skabe vores arbejdsgang, opgaver og projekter. Vi understøtter i dag 5 lokalgrupper på danske universiteter og ønsker endnu flere. Du får en central rolle i at hjælpe vores medlemmer og projekter i at få det til at vokse.
Du får højt til loftet og masser af kreativ frihed til at sprede budskabet om en værdifuld mærkesag, og du kan forvente en pulserende hverdag med god energi og gode vibes.
Du bliver ansat som studentermedhjælper med en gennemsnitlig arbejdstid på 8 timer om ugen og en ansættelsesperiode på 12 måneder fra ansættelsesdatoen. Der er gode muligheder for flere timer og forlængelse af ansættelsen.
Vi er fleksible i forhold til dit studie og dine eksamensperioder.
Din arbejdsplads bliver Studiestræde 24 i Indre By, hvor vi deler lokaler med flere andre civilsamfundsorganisationer. Vi værdsætter liv på kontoret, men der er også plads til hjemmearbejde.
Ansøgningsfristen er den 15. november 2026 og vi forventer opstart senest den 1. december 2026.
Rethinking Economics Danmark (RE:DK) er en almennyttig forening for økonomer, studerende og alle med en økonomifaglig interesse. Vi arbejder for at skabe et økonomisk system og en økonomisk videnskab, der kæmper for en retfærdig og bæredygtig fremtid.
Vi er en del af det internationale netværk Rethinking Economics og understøtter aktive grupper på danske universiteter, der udfordrer deres pensum. Vi laver blandt andet kommunikationstræning, oplæg, debatter, undervisning, awards og gatherings.