A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsyningstilsynet søger studerende til at understøtte arbejdet med overvågning af affaldsområdet og udvikling af ny økonomisk regulering i affalds- og genanvendelsessektoren.
Du bliver en del af Center for Affald og arbejder tæt sammen med erfarne kolleger, får god oplæring og mulighed for sparring. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen og muligheder for fleksible tilrettelægger.
Har du lyst til at arbejde med data, økonomiske analyser og regulering af naturlige monopoler? Er du nysgerrig på, hvordan den grønne omstilling i affaldssektoren udøves på en effektiv måde? Så har du lige nu mulighed for at blive en del af Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed – Forsyningstilsynet.
Et arbejde med stor og stigende betydning
Med et studiejob hos Forsyningstilsynet kommer du tæt på en sektor, som spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Du kommer helt tæt på reguleringen af affaldsområdet, og du vil deltage i løsningen af konkrete opgaver. Du vil blive ansat i Center for Affald, hvor vi arbejder med tilsyn og analyser samt bidrager til udvikling og implementering af ny økonomisk regulering inden for affalds- og genanvendelsessektoren. Det er et område under fortsat udvikling, og vores opgaveportefølje er voksende.
Du vil blive tilknyttet det team, som overvåger den økonomiske udvikling i affaldssektoren og er helt tæt på implementering af ny økonomisk regulering i sektoren. Du kommer til at indgå i et fagligt miljø, hvor der er kort fra tanke til handling, en uformel tone og plads til grin – et miljø hvor arbejdsglæde, faglig udvikling og fleksibilitet vægtes højt.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen. Omfang og konkrete arbejdstider kan aftales og tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning og eksamensperioder. Bor du i København, kan du tage med den gratis medarbejderbus, som kører direkte til Forsyningstilsynet i Frederiksværk. Bussen kører hver dag fra Nørrebro St. kl. 7.30 og retur igen fra Frederiksværk kl. 16.00. Det vil være muligt at arbejde hjemmefra i et vist omfang.
Dine arbejdsopgaver vil samlet set supplere dit studie og give dig gode forudsætninger for fremtidige jobmuligheder.
Opgaverne vil blive tilpasset din faglige profil, og du får god oplæring og mulighed for at sparre med dygtige og engagerede kolleger.
Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde
I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser.
Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum.
Du kan læse mere om vores arbejde på www.forsyningstilsynet.dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over onboardingprogrammet samt oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.