A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Unit IT søger en studentermedhjælper til Cyber Defence Center (CDC). Du bliver en del af den daglige sikkerhedsovervågning og undersøger sikkerhedsalarmer, mens du får praktisk erfaring med incident response og cybersikkerhed i praksis.
Du har en videregående uddannelse inden for IT, datalogi, software eller cybersikkerhed, er nysgerrig, struktureret og samarbejdsvillig, og du vil bidrage til at dokumentere analyser, prioritere hændelser og opdatere playbooks.
Interesserer du dig for cybersikkerhed, og vil du prøve din viden af uden for undervisningslokalet? Som studentermedhjælper i Unit IT’s Cyber Defence Center (CDC) får du praktisk erfaring med at undersøge sikkerhedsalarmer og håndtere sikkerhedshændelser – og et indblik i, hvordan cybersikkerhed fungerer i praksis.
Du bliver en del af den daglige sikkerhedsovervågning og bidrager til at undersøge alarmer, opdage mulige trusler og følge op på sikkerhedshændelser. Her får du mulighed for at bruge din faglige nysgerrighed på konkrete opgaver ved siden af studiet.
Det kommer du til at arbejde med:
Du er i gang med en videregående uddannelse, fx inden for IT, datalogi, software eller cybersikkerhed, og har lyst til at arbejde med IT-sikkerhed i praksis. Måske har du udforsket området gennem undervisning, studieprojekter eller egne projekter. Du er nysgerrig på, hvordan systemer og netværk fungerer, går struktureret til opgaverne og kan lide at undersøge detaljerne. Du har også lyst til at samarbejde, stille spørgsmål og dele det, du finder frem til.
Du får mere end teori med dig: praktisk erfaring med sikkerhedsovervågning, kendskab til moderne cybersikkerhedsværktøjer og indsigt i, hvordan sikkerhedshændelser håndteres – også kaldet incident response. Det giver dig konkrete erfaringer at bygge videre på i dit studie og din videre karriere inden for cybersikkerhed.
Vi gennemgår ansøgninger og CV'er løbende og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når vi har fundet den rette kandidat.
Husk, at ovenstående beskrivelse af stillingen er de ideelle krav til en kandidat, men vi lægger stor vægt på inklusion og mangfoldighed, og derfor opfordrer vi dig til at ansøge, selvom du ikke opfylder alle kravene. Vi inviterer alle kvalificerede ansøgere til at ansøge uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap, oprindelsesland eller etnicitet.
Hos Unit IT bliver du en del af en familieejet virksomhed med en stærk kultur og et fællesskab, hvor vi deler viden, støtter hinanden og skaber værdi sammen. Vores kerneværdier – WE DARE, WE CARE, WE ARE UNITED – er nøglepunkter i alt, hvad vi gør.
Unit IT har i dag seks danske lokationer med hovedkontor i Middelfart samt kontor i Prag, Tjekkiet. Unit IT leverer en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud-løsninger samt specialistviden inden for områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Unit IT er en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC). USTCs portefølje indeholder bl.a. aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT og bæredygtig energi - og er repræsenteret i 38 lande med flere end 4.500 ansatte.