Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Folketingets EU-Oplysning søger to studentermedarbejdere med stærk interesse for EU- Institutionerne og Danmarks forhold til EU. Stillingen ligger i EU-Oplysningen under Internationalt Sekretariat i Folketingets Administration og giver mulighed for at arbejde med neutral informering, research og formidling til forskellige målgrupper.
Du bliver ekspert i EU-rettens praksis gennem arbejde med databaselinks og direktiver, og får også mulighed for at holde oplæg for gymnasieelever samt skrive korte
Studentermedarbejdere med viden om EU søges til Folketingets EU-Oplysning
Folketinget søger to studentermedarbejdere med stor interesse for arbejdet i EU’s institutioner, Folketingets arbejde med EU-sager, og gennemførelsen af EU-retten i Danmark.
I Folketingets EU-Oplysning bringer vi EU tæt på danskerne.
Vi fortæller, hvad EU betyder, og hvorfor det er så vigtigt at følge med og tage stilling. Vi forklarer, hvordan EU og Folketinget hænger sammen, og hvordan EU-lovgivning bliver til dansk praksis. Og vi gør det i øjenhøjde – og på en måde, så det åbner øjne.
Det er her, du kommer ind i billedet! Hvis du er lidt af en EU-nørd ligesom os, så kan denne stilling give dig mulighed for at prøve kræfter med forskellige arbejdsopgaver, så du med garanti kan blive en af Danmarks skarpeste EU-hjerner.
Du kommer til at arbejde i Folketingets EU-Oplysning, men vil også løse opgaver for Folketingets EU-konsulenter. Begge dele hører under Internationalt Sekretariat i Folketingets Administration.
I EU-Oplysningens svartjeneste skal du give neutral, afbalanceret og saglig information om store og små spørgsmål om EU og Danmarks forhold til EU til f.eks. borgere, forskere, specialestuderende, journalister, skoleelever, interesseorganisationer, partiansatte og medlemmer af Folketinget. Du får mulighed for at prøve kræfter med EU-ret i praksis, og du kommer til at dykke ned i direktiver og forordninger fra EU. Du bliver ekspert i at søge i databaser som EU-Domstolens side Curia, EU’s side EUR-Lex med EU-lovgivning og Retsinformation ift. implementering af EU-lovgivning i Danmark. Og du vil blive helt skarp på, hvordan Folketingets rolle i EU’s beslutningsprocedure fungerer i praksis.
Herudover vil der være researchopgaver og mulighed for bl.a. at holde oplæg om EU for gymnasieelever. Du vil bl.a. også skulle opdatere og skrive korte artikler til eu.dk .
Din fysiske arbejdsplads bliver Provianthuset, Christiansborg. Du bliver en del af livet på Christiansborg og får et unikt indblik i dansk europapolitik. Vi kan tilbyde sjove og alsidige arbejdsopgaver i et team bestående af syv fuldtidsansatte medarbejdere og et stærkt hold af ligesindede studentermedarbejdere.
Vi vægter din personlige udvikling og trivsel højt.
Ansættelsen sker efter fællesoverenskomsten og den tilhørende organisationsaftale for kontorfunktionærer (HK Stat).
Arbejdstiden udgør gennemsnitligt 15 timer om ugen, fordelt på to hele ugentlige arbejdsdage (kl. 9-16.30). I sommermånederne (juni, juli, august) er den gennemsnitlige arbejdstid dog på 8 timer ugentligt.
Tiltrædelse forventes pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Obs! Ansættelse forudsætter, at ansøgeren kan fremvise en ”passende” straffeattest.
Du kan få flere oplysninger om stillingen hos teamkoordinator for EU-Oplysningen Kirstine Chege, tlf. 6162 5797.
Læs mere om Folketingets EU-Oplysning på www.eu.dk eller følg os på Instagram.
Vi forventer at afholde samtalerunder den 24. og 25. november. Det foregår ved fysisk fremmøde på Christiansborg. Det er dog muligt at afholde samtalen som et virtuelt møde, hvis du f.eks. er i praktik i udlandet.
Forud for samtalen vil du blive bedt om at løse en lille opgave (en case), som vil blive sendt til dig til besvarelse derhjemme indenfor en given tidsramme. Vi kan typisk tilbyde dig et par forskellige tidspunkter til at løse denne opgave, men besvarelse af opgaven er en forudsætning for at komme til samtale.
Christiansborg Slot 1
1218 København K
Danmark