Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) søger en erfaren chefkonsulent til at styre applikationstransformation på tværs af Forsvaret. Stillingen kræver akademisk baggrund og stærke planer til eksekvering i en kompleks kontekst.
Du vil håndtere planlægning og koordinering mellem forretning og it-leverandører, sikre sikkerhedsgodkendelse og opnåelse af konsensus i en stor organisation. Arbejdsstedet er i København-området med 37 timer ugentligt og mulighed for tillæg.
Kan du sikre en sammenhængende, realistisk og styrbar planlægning af applikations-transformation på tværs af Forsvaret – omsætte strategisk retning til eksekverbare implementeringsplaner? Så er det måske dig vi skal ansætte i vores samfundskritiske program.
Det koncernfælles program for Digital og Operativ Transformation (DOT) blev etableret medio 2025 og skal bygge fundamentet for fremtidens datacentriske forsvar.
Du bliver en del af DOT Eksekvering. Eksekvering har ansvaret for at udvikle, opbygge og indledningsvis drive Forsvarets nye digitale backbone. Formålet er at sikre en robust, sikker og fremtidssikret infrastruktur, der danner grundlaget for digital drift og operationel sammenhængskraft på tværs af hele Forsvaret. Samtidig har Eksekvering ansvaret for at gennemføre applikationstransformation, så Forsvarets it-systemer og løsninger kan virke optimalt på den nye kritiske infrastruktur.
Du ansættes i Kontoret for Applikationstransformation, som er ansvarlig for strategi, sourcing, planlægning og arkitektur for applikationstransformationen.
Dine primære opgaver og ansvar vil være:
Et konkret eksempel på forventet leverance vil være: at bidrage til et samlet og opdateret leverance- og afhængighedsoverblik for et forretningsområde, herunder en koordineret plan for transformationen af områdets eksisterende applikationer, inkl. evt. erstatning med nye applikationer samt afhængigheder. Løbende foretages dokumenteret opfølgning på risici og udeståender samt løbende opsamling af læring og erfaringer til det videre arbejde
Du har en akademisk uddannelse og definerer dig som generalist med et meget stort planlægningsgen. Din profil kan med fordel matche fx en projektleder.
Herudover har vi et ønske om følgende faglige og personlige kompetencer:
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.