A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Forsvaret søger en analytiker til den kommende værnsfælles rumafdeling ved Flyvevåbnets National Air Operations Centre i Karup. Stillingen er oversergent og kræver sikkerhedsgodkendelse samt tilknytning til rumkapaciteten, der opbygges trinvis i 2026 og årene derefter.
Du arbejder med Positioning/Navigation/Timing, Satellitkommunikation, Space Situational Awareness og rumvejr. Uddannelse og træning inden for specialet vil blive tilbudt under ansættelsen.
Vil du være en del af en hurtigt voksende organisation, der skal etablere og udvikle Forsvarets operative kapacitet inden for rumoperationer?
Har du appetit på nye udfordringer og motiveres du af tanken om at arbejde med rummet og at være med til at etablere rummet som operativt domæne i Forsvaret? Så er det måske dig, vi leder efter til en stilling som analytiker ved Forsvarets kommende værnsfælles rumafdeling i Flyvevåbnets National Air Operations Centre i Karup.
Flyverkommandoen er en del af Forsvarskommandoen. Flyverkommandoen er organiseret med tre divisioner, hvor National Air Operations Centre repræsenterer Operationsdivisionen. Rumoperationscenteret er placeret ved National Air Operations Centre og består af to sektioner; en operationssektion og en analysesektion. Det er operationssektionen, der interagerer med national og internationale operationscentre og egne værnsstabe, og leverer og udvikler rumrelaterede produkter, der indgår i den operative opgaveløsning.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du får mulighed for at få indflydelse på oprettelsen af rummet som militært domæne i en værnsfælles afdeling i Flyvevåbnet. Arbejdet med etablering af rumkapaciteten vil indledningsvis bestå af analysearbejde og udarbejdelse af en implementerings- og opbygningsplan, hvorefter kapaciteten opbygges trinvis i 2026 og de efterfølgende år. Arbejdsområdet vil inkludere Positioning/Navigation/Timing, Satellitkommunikation; Space Situational Awareness, Jord- og rumvejr, m.m. Stillingen indebærer samarbejde med en bred vifte af interne og eksterne myndigheder, herunder industri og højere læreanstalter. Da rumoperationer er et nyt speciale i Forsvaret, og kendskabet til domænet i en operationaliseret kontekst derfor er begrænset, er uddannelse og træning vigtigt, så der vil blive tilbudt uddannelse m.m. inden for specialet.
Du er oversergnet med baggrund i FLV, HRN eller SVN, alternativt er du en erfaren sergent, der vurderes egnet til udnævnelse. Du er analytisk stærk og kan holde mange bolde i luften på samme tid og holde fokus med opgaven i centrum. Du er struktureret, har et godt humør og gode samarbejdsevner. Du trives endvidere godt i et miljø, hvor præcision, ansvar og kvalitet er i højsædet.
Trives med at arbejde selvstændigt med komplekse opgaver i en omskiftelig hverdag, på tværs af myndigheder med, til tider, højt arbejdspres og korte deadlines.
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste arbejdssted vil være Flyvestation Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen . Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Flyverkommandoen består overordnet af et National Air Operations Centre (NAOC), en Planlægningsdivision, en Kapacitetsdivision, Aviation Safety, og en Ledelsessektion.
Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, er ansvarlig for styrkeproduktion ved Flyvevåbnets enheder, og støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.