Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Forsvaret i Karup søger en erfaren sagsbehandler til Ledelsessekretariatet. Du vil varetage tværgående sagsbehandling, rådgive chefer og medarbejdere samt koordinere opgaver mellem stabsafdelinger.
Stillingen kræver høj ansvarlighed, selvstændighed og en struktureret, stringent arbejdsstil, der kan kommunikere klart både skriftligt og mundtligt. Du bliver ansvarlig for SharePoint udvikling og drift, håndtering af sager om aktindsigt, pressehenvendelser og borgerhenvendelser, samt fordeling af
Brænder du for at arbejde med alle aspekter af styring og forvaltning, og evner du at rådgive både chefer og medarbejdere? Ser du dig selv arbejde i en overordnet stab, hvor du hver dag kommer ud i nye hjørner af Flyvevåbnets virke? Er du selvstændig, handlekraftig, udadvendt, struktureret og ansvarsbevidst? Så er du netop den som vi søger som sagsbehandler i Ledelsessekretariatet.
Flyverkommandoen ligger i Karup og er en del af Forsvarskommandoen. Flyverkommandoen er blandt andet ansvarlig for planlægning, gennemførelse og kontrol af Flyvevåbnets styrkeproduktion, indsættelsesevne, operative sikkerhed, flyvesikkerhed og luftdygtighed, samt føring af Flyvevåbnets nationale indsættelse.
Stillingen er placeret i Flyverkommandoens Ledelsessekretariat (LE), som består af 8 medarbejdere. Ledelsessekretariatet omfatter medarbejdere, der i kraft af deres arbejdsområder veksler mellem selvstændighed og arbejde i teams. Det foregår i et uformelt arbejdsmiljø og der stilles krav til ansvarlighed og samarbejdsevne. Du har et tæt samarbejde med afdelingerne i staben om at løse de tværgående opgaver som LE er ansvarlig for at koordinere og sagsbehandle. Du medvirker til udviklingen af driften inden for de processer, styrings- og forvaltningsområder som ledelsessekretariatet er ansvarlig for med henblik på at kunne støtte cheferne i staben bedst muligt. Stillingen indebærer bl.a. selvstændig varetagelse af Sharepoint udvikling og drift, hvilket forudsætter at du har omfattende kompetencer inden for dette område. Jobbet indebærer også støtte til håndtering af sager om aktindsigt, pressehenvendelser og besvarelse af borgerhenvendelser, samt fordeling af sager fra vores KTP.
Du er major med solid erfaring i flyvevåbnet. Du er god til at formulere dig skriftligt og har erfaring med sagsbehandling generelt i forsvaret. Det forventes at du har kendskab til Flyvevåbnets organisation og administrative støttesystemer – herunder WorkZone. Der vil være mulighed for at indgå en aftale om nedsat arbejdstid. Din tilgang til arbejdsopgaverne er struktureret og stringent. Du besidder logisk sans, ordentlighed og gennemslagskraft. Du kan samarbejde med alle niveauer og kan formidle kompliceret stof på en forståelig måde, såvel skriftligt som mundtligt. Du trives i et miljø, hvor du tager ansvar for egne prioriteringer og hvor en servicetilgang til dine omgivelser er helt central. Du søger til stadighed at effektivisere dine rutiner og processer og kan generelt have flere bolde i luften på en gang.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen. Dit daglige arbejdssted er Karup. Ansøgningsfristen er den 2. november 2026, med samtaler kort efter. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2027. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.