Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Faxe Kommune søger en erfaren stabschef til at lede Staben for Økonomi og Teknologi. Du vil styre en kompetent stab, have ansvar for budgetprocesser og bidrage til kommunens udvikling indenfor AI og teknologisk understøttelse.
Der forventes ledelseskompetencer, evne til at navigere i politiske rammer og en evne til at formidle komplekse emner på en forståelig måde. Lønnen er omkring 995.000 kr. årligt og ansættelsen sker efter overenskomst.
Staben for Økonomi og Teknologi har i de seneste fire-fem år været i en fantastisk god udviklingsproces – på stort set alle parametre. Der er bygget en helt ny ledelsesorganisation op, hvor det er lykkedes at supplere organisationen med dygtige, talentfulde ledere med stor faglig tyngde. Lederne efterspørger god ledelse fra stabschefen – det er det, de kommer fra – men også mere ledelsesudvikling – de insisterer nemlig på at blive endnu dygtigere.
Det er også en af årsagerne til, at flere kompetente medarbejdere har lyst til at blive og andre dygtige medarbejdere kommer til. De oplever en arbejdsplads, hvor de forventes at tage ansvar, handle og træffe beslutninger. Og det tør de gøre, fordi der er lav magtdistance og en kultur, hvor ledelsen tager ansvar for de få skæverter, der uvægerligt følger med i en handlingskultur.
Der er respekt omkring staben i organisationen, i topledelsen og blandt politikerne. Den tillid betyder alt for det råderum, man har som stab på netop dette område.
Budgetprocessen er ikke nem – men det er, fordi Faxe er nødt til at arbejde benhårdt på at skabe råderum, ikke fordi der ikke er styr på budgetprocessen. Den er der stor tillid til. Du sidder med i alle faser af budgettet og i Økonomiudvalget, når der er økonomi på dagsordenen.
Faxe er en frontrunner på AI-området og gør sig klar til næste bølge, når der er hjemmel til det.
Det skal du evne at sætte ledelsesmæssigt og organisatorisk skub på.
Vores forventninger til dig? Du har den ledelsesmæssige værktøjskasse i orden. Du ved, at ledere og medarbejdere, der får ansvar, også er dem, der skaber mest værdi.
Du forstår arbejdsgangene i en kommune, og du har dyb erfaring med økonomiområdet. Du har stor interesse for teknologiunderstøttelse – men du behøver ikke at have særlige faglige forudsætninger eller erfaringer. Du har politisk flair og evner at give med- og modspil med respekt for det politiske systems ansvarsfordeling.
Du er en god formidler af kompliceret stof. Du ved, at det ikke er ”slide nummer 13”, men derimod prioritering og forenkling, der giver forståelse. Du er et menneske med en god situationsfornemmelse, der har en afvæbnende effekt på dine omgivelser – også i svære situationer. Du er empatisk, omgængelig, social og udadvendt, og har du et gran af humor, gør det ikke noget. Du er struktureret og danner dig hurtigt et overblik. Det er en af grundende til, at du har let ved at antage et helhedsperspektiv
Ansættelse sker på overenskomstvilkår. Lønnen fastsættes i forhold til relevante kompetencer med et forventet lønniveau på cirka 995.000 kr. årligt. Dertil kommer pension.
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen, tlf. 2343 9908.
Læs mere i den uddybende job- og personprofil