Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Faxe Kommune søger en erfaren chefkonsulent til Centerstaben, der står i spidsen for implementering af sundhedsreformen og plejehjemsbyggeriet. Stillingen kræver stærke projektledelseskompetencer, politisk betjening og evne til at skabe strategisk sammenhæng på tværs af fagområder.
Ansættelsen er fuldtid i en politisk styret organisation med høj tempo og fokuseret på kvalitet og procesforbedringer.
Vil du være en del af en stab, der spiller en central rolle i krydsfeltet mellem politik, strategi og drift? Har du mod på at drive store, komplekse udviklingsopgaver – og samtidig sikre kvalitet og tydelige processer? Så er du måske vores nye kollega i staben i Center for Social, Sundhed & Pleje i Faxe Kommune.
Center for Social, Sundhed & Pleje løser nogle af Faxe Kommunes mest komplekse og borgernære velfærdsopgaver, præget af reformer, stigende kompleksitet og et stort behov for sammenhæng mellem politiske beslutninger og drift.
En dag i staben kunne se sådan ud:
Kl. 8: Du læser den seneste sag om sundhedsreformen igennem én gang til, inden den skal videre - der må ikke være tvivl om konsekvenserne.
Kl. 9: Kort stå-op-møde med projektgruppen om plejehjemsbyggeriet, hvor en tidsplan lige er blevet udfordret, og du skal finde en løsning, inden dagen er omme.
Kl. 11: Du sidder med direktøren og forbereder et politisk udvalgsmøde - hvilke spørgsmål kommer, og hvordan er vi klædt på?
Kl. 13: En kollega banker på med et dilemma, der kræver et hurtigt, men gennemtænkt svar.
Kl. 15: Du samler trådene fra ugens møder til et beslutningsoplæg, der skal ligge klart til i morgen.
Og undervejs: telefonen, der ringer, fordi noget \"lige er opstået\" - for sådan er hverdagen, når man arbejder tæt på beslutningerne. Tempoet er højt, opgaverne er sjældne ens, og du er sjældent i tvivl om, hvorfor det, du laver, betyder noget.
Du har allerede to store strategiske projekter i din opgaveportefølje:
Projektledelse af sundhedsreformen, hvor du sikrer politisk understøttelse, strategisk sammenhæng og kvalitet i beslutningsgrundlag og analyser. Med reformen får kommunerne en mere central rolle i det nære sundhedsvæsen, hvilket øger behovet for stærke samarbejder med region, almen praksis, civilsamfund og øvrige kommunale fagområder.
Etablering af et nyt plejehjem, hvor du driver processen omkring både omlægning af et eksisterende plejehjem og opbygning af et nyt, større. Du koordinerer på tværs af kommunens centre og eksterne parter og indgår i byggetekniske og boligfaglige drøftelser uden at være ekspert.
Ud over de to strategiske projekter, er følgende også en del af jobbet hos os:
Du omsætter politiske beslutninger til klar organisatorisk handling og sikrer, at ledelsen får de analyser, beslutningsgrundlag og den sparring, der skal til for at holde kursen.
En stor del af din tid går til politisk betjening: du er pennefører på politiske sager og besvarer politiske spørgsmål i tæt samarbejde med centerledelsen.
Du understøtter ledelsen ved at kvalificere beslutningsgrundlag, udarbejde ledelsesinformation og følge op på strategiske beslutninger.
Du får en central rolle i tværgående koordinering og udvikling. Staben er omdrejningspunkt for centerets strategiske projekter og reformimplementeringer, og som projektleder har du procesansvaret – herunder fremdrift, kvalitet og koordinering på tværs af fagområder og samarbejdspartnere.
Vi søger en erfaren akademiker med baggrund inden for sundheds-, social- eller samfundsvidenskab og med efteruddannelse i projektledelse eller minimum erfaring med at lede store projekter. Derudover lægger vi vægt på, at du:
Kan oversætte politiske beslutninger til organisatorisk handling og sikre en tydelig, forankret strategisk retning.
Kan skabe overblik i komplekse opgaver, bevare fremdrift og kommunikere klart - skriftligt og mundtligt.
Er selvkørende og opsøgende af natur - du spotter selv, hvad næste skridt er, og griber bolden, før andre når at kaste den.
Med dit solide kendskab til fagområdet klæder du direktør og centerchef fagligt på.
Kan navigere i en politisk styret organisation, hvor opgaver opstår hurtigt, og hvor du kan lede opad og tydeliggøre konsekvenser, når beslutninger påvirker prioriteringer og ressourcer.
Er en stærk forandringsleder og kan skabe naturligt følgeskab i organisationen.
Trives med deadlines, variation i arbejdstid og et tidspres, du finder sjovt og spændende.
Har en sikker forståelse for embedsmandsrollen og stabsfunktionen.
Centerstaben består af 15 medarbejdere med bred faglighed, der understøtter hele centeret med politisk betjening, projektledelse, processtøtte, analyser og sekretariatsbetjening på social-, sundheds- og plejeområdet – samt et uddannelsesteam, der varetager elevområdet på velfærdsuddannelserne.
Vi er dygtige specialister, der er optagede af at samarbejde med hinanden og kolleger i hele kommunen, og et godt arbejdsmiljø er afgørende for os. Tempoet er højt, men vi har det sjovt og rart med hinanden. Vi er også en fagligt stærk stab, hvor du kan udvikle dine kompetencer gennem meningsfuld efteruddannelse.
Som chefkonsulent vil du referere til stabslederen, men have et meget tæt samarbejde med både chefniveau og direktørniveau. Med korte kommandoveje og tillidsbaseret ledelse får du stor selvstændighed i din opgaveløsning. Faxe Kommune har røgfri arbejdstid og mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen. Derudover har vi en aktiv personaleforening, der er med til at styrke det sociale fællesskab på tværs af organisationen.
Læs mere om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk.
Fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. december 2026.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med indplacering som chefkonsulent og tillæg efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist: mandag den 28. september kl. 12.00
Dato for 1. samtale: tirsdag den 6. oktober
Dato for 2. samtale: fredag den 9. oktober
Stillingsbetegnelse
Chefkonsulent med stærke proces- og projektlederkompetencer til implementering af sundhedsreformen - Genopslag
Department: Centerstab
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Application due: 28-09-2026
Ansættelsessamtaler: 1. samtale den 6. oktober og 2. samtale den 9. oktober
Start date
Work hours
Position category
Homepage
Contact
Anne-Marie Lundstrøm
Stabsleder
29285894