A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Østbirk/Gedved Hjemme- og Sygepleje i Horsens Kommune søger social- og sundhedshjælper til fast aftenvagt. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor nærvær, faglighed og samarbejde står i centrum, og hvor du kan gøre en forskel for borgerne i aften- og nattetime.
Vi lægger vægt på ro, overblik og relationsopbygning, og du får en grundig onboarding, mentorship og mulighed for indflydelse på vagtplanen. Ansættelsen er fuldtid og kræver kørekort samt lyst til aftenvagt og weekendvagter.
Bliv en del af Østbirk/Gedved Hjemme- og Sygepleje som SSH fast aftenvagt
Vil du være en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor nærvær, faglighed og samarbejde går hånd i hånd?
Trives du i aftenvagten, hvor relationer, ro og overblik får lov at fylde – og hvor du virkelig kan gøre en forskel for borgerne?
Så er det måske dig, vi søger som social- og sundhedshjælper til fast aftenvagt i Østbirk/Gedved Hjemme- og Sygepleje.
Du bliver en del af et engageret team med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ufaglærte medarbejdere, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok og møder både borgere og kollegaer med respekt og ordentlighed.
Vi holder til i naturskønne omgivelser i Østbirk og arbejder i mindre tværfaglige teams med borgeren i centrum.
Hos os bliver du hurtigt en del af fællesskabet.
Vi har en uformel omgangstone, plads til grin og stor respekt for den faglighed og personlighed, vi hver især bringer med os.
Vi arbejder rehabiliterende og med helhedspleje, hvor borgernes selvbestemmelse, livskvalitet og tryghed er i fokus.
Samtidig er vi i gang med en spændende udvikling med blandt andet velfærdsteknologiske løsninger, tværfaglige samarbejder og øget medarbejderinddragelse på blandt andet vagtplanlægningen.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt eller efter aftale.
Ansættelse ønskes hurtigst muligt eller pr. 01.12.26.
26.10.26
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen – eller har du lyst til at mærke stemningen og hilse på os – er du meget velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende snak og en kop kaffe.
Katrine Birch Drud-Jensen
Daglig leder
Tlf. 23 25 46 22
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.