An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Psykiatrien i Region Nordjylland søger en specialpsykolog med bred erfaring indenfor voksen- og/eller børne-ungeområdet til klinisk arbejde og koordinering på enheden. Arbejdet består af individuelle samtaler og visitation, med fokus på ACT og CAMS i et tæt tværfagligt team.
Der forventes erfaring med at støtte ledelse, faglig udvikling og undervisning, samt evne til at engagere og koordinere ressourcer på tværs af afdelingerne.
Enhed for Selvmordsforebyggelse består aktuelt af 8 psykologer en konsulterende speciallæge i psykiatri, konsulterende socialrådgivere samt sekretærer.
Enhedens formål er at varetage den subakutte behandling såvel som den forebyggende indsats overfor personer, der har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker og som ikke er psykiatriens målgruppe. Enheden dækker hele regionen og har unge fra 15 år og voksne i sin målgruppe.
Behandlingstilbuddet består af korttidsterapi eller støttende samtaler, suppleret med psykoedukation i gruppe. Tilbuddet omfatter patienter i personlig krise evt. med lettere depressions- eller angstsymptomer. Patienter med alvorligere psykiatrisk lidelse behandles i den øvrige psykiatri. Enheden lægger vægt på inddragelse af pårørende og professionelle netværkspersoner i forløbet, og der tilbydes støtte og rådgivning til pårørende og efterladte.
Aktuelt er der områder, der, qua 10-års planen for psykiatrien og mental sundhed, herunder i særlig grad det nationale fokus på det selvmordsforebyggende arbejde, har vores særlige opmærksomhed. Det drejer sig om forebyggelse udbredelsen af viden omkring selvmordsforebyggelse, samarbejde på tværs af sektorer og instanser, undervisning af psykiatriens personale med henblik på at forbedre Selvmordsforebyggelse inden for psykiatrien samt videreudvikling af psykoedukation i gruppe, hvor målgruppe aktuelt er blevet udvidet til andre patientgrupper i Psykiatrien.
Vi søger aktuelt en specialpsykolog eller en psykolog med bred og relevant erfaring, til varetagelse af klinisk arbejde samt at indgå i Koordinerende opgaver. Det kliniske arbejde vil bestå af individuelle samtaler, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i ACT og i David Jobes’ arbejdsramme CAMS. Herunder indgår desuden screening for psykiske lidelser og visitation af henviste patienter til enheden.
Vi forventer, at du:
Psykiatrien i Region Nordjylland er i konstant udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Endvidere er det Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
Vi arbejder ud fra Den patientnære ledelsesorganisering. På baggrund heraf er Psykiatrien i Region Nordjylland organiseret i disse områder:
Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Børne- og Ungdomspsykiatrien samt Retspsykiatrisk Afdeling har begge sengeafsnit og ambulante funktioner. Disse tre afdelinger er alle placeret i Aalborg.
I Brønderslev har vi Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord samt Ældrepsykiatrisk Afdeling, som begge har forskellige sengeafsnit og ambulante tilbud.
Psykose-lidelser, inklusive OPUS, hører under Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd og har adresse på Brandevej 5 i Aalborg Øst.
Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende Overlæge Zoltan Kovacs Mobil: 51420861
Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk .