Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Almenpsykiatrisk Ambulatorium i Frederikshavn søger en overlæge i psykiatri til besættelse 1. januar 2027. Stillingen er tilknyttet F-ACT-teamet og varetager omfattende udredning og behandling i hele det psykiatriske spektrum.
Stillingen tilbydes som udgangspunkt fuldtid med mulighed for deltid; bagvagt og tilkaldsvagt er en del af ansættelsen. Løn og vilkår følger overenskomsten mellem regionen og speciallæger/LL.
Ved Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord, Region Nordjylland er der en stilling ledig som overenskomstansat overlæge i psykiatri ved Almenpsykiatrisk Ambulatorium, Frederikshavn til besættelse 1. januar 2027.
Ambulatoriet varetager den almenpsykiatriske behandling af patienter fra Frederikshavn og Læsø kommune. Stilling vil være tilknyttet vores F-ACT-team, psykoseområdet.
Almenpsykiatrisk Ambulatorium i Frederikshavn er et decentralt ambulatorium, hvor de primære opgaver er udredning og behandling af mennesker indenfor hele det psykiatriske spektrum med mulighed for at viderehenvise til specialiserede tilbud på hoved- og regionsfunktionsniveau. Der er differentieret behandling i forhold til diagnose og sværhedsgrad, hvor der tages udgangspunkt i behandlingselementer beskrevet i pakkeforløb.
Behandlingen består af psykoterapi, både gruppe og individuelt, farmakologisk behandling, støttende indsigtsgivende samtaler samt psykoedukation. Der er tradition for gruppebehandling, hvor patienterne kan tilbydes kognitiv depressionsgruppe, psykodynamisk gruppe, recoverygruppe for patienter med psykose, stemmehøregruppe, dobbeltdiagnosegruppe, ADHD-gruppe samt PTSD-gruppe.
Personalsammensætningen i ambulatoriet består af en overlæge, en speciallæge, en specialpsykolog, seks psykologer, 11 sygeplejersker, en socialrådgiver samt to sekretærer. Vi har 18 timer ugentligt ansat en medarbejder med brugerbaggrund i F-ACT.
Ambulatoriet har uddannelsessøgende læger indenfor såvel psykiatri som almen medicin samt sygeplejestuderende, paramedicinerstuderende og psykologstuderende. Ift. uddannelsessøgende læger ligger der en væsentlig uddannelsesmæssig opgave knyttet til stillingen. Speciallægerne deltager i Klinik Nords mødeaktiviteter og fælles undervisning for Almenpsykiatrisk afdeling Nord og Syd og evt. forskning.
Der er bagvagtsfunktion knyttet til stillingen. Bagvagten har i hverdage tilstedeværelse i almindelig arbejdstid og i weekender fra kl. 08-14, hvorefter vagten varetages fra hjemmet med fremmøde ved behov.
Funktionsbeskrivelse Frederikshavn
Personalet arbejder tværfagligt i to teams og har psykoterapeutiske uddannelser inden for kognitiv, psykodynamisk og mentaliserings baseret terapi.
Holdningsmæssigt vægter vi mødet med det enkelte menneske og patientinddragelse bl.a. via Patientens Team, hvor betydningsfulde samarbejdspartnere omkring patienten inddrages.
Der er bagvagtsfunktion knyttet til stillingen. Bagvagten har i hverdage tilstedeværelse i almindelig arbejdstid og i weekender fra kl. 08-14, hvorefter vagten varetages fra hjemmet med fremmøde ved behov.
Stillingen vil være en fuldtidsstilling, men med mulighed for deltid.
Forvagten er tilstedevagt/11 skiftet.
Bagvagten er 15 skiftet rul.
Løn og ansættelsesvilkår iht. overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger/Foreningen af Yngre Læger alt afhængig af kvalifikationer.
Vi har en holistisk tilgang. Det betyder, at vi ser patienten som et unikt menneske. Vi ser
Ikke kun en patient med symptomer og problemer, men ønsker at levendegøre patienten
ved at forstå og lære personen at kende. Vi lægger desuden stor vægt på at inddrage
pårørende.
Vi vægter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i komplicerede patientforløb. Derfor har vi et tæt samarbejde med andre specialiserede afdelinger i Psykiatrien for at sikre, at vores patienter får den bedst mulige behandling.
Desuden er der et veludbygget tværsektorielt samarbejde med Frederikshavns Kommune, herunder Center for unge, støttecentre, kommunale sagsbehandlere, rusmiddelcenter med flere.
Du kan læse mere om Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord på hjemmesiden
Ønsker du yderligere information om stillingen eller om muligheden for et fokuseret besøg, er du velkommen til at kontakte, cheflæge, Anders Meinert Pedersen, tlf. 20362627, mail a.meinert@rn.dk
eller ledende oversygeplejerske, Kathe Kjær Lyng 97644000/29243296.
Du kan læse mere om Almenpsykiatrisk Afdeling, Nordpå hjemmesiden Psykiatri i Region Nordjylland (rn.dk)
Regionsrådet har vedtaget, at man før ansættelse på Aalborg Universitetshospital skal give tilladelse til indhentning af straffeattest.