N’envoyez pas de CV générique — générez un CV et une lettre de motivation adaptés à ce poste précis.
Aalborg Universitetshospital – Retspsykiatrisk sengeafsnit 2 søger sygeplejerske til en 37-timers stilling med skiftende vagter. Arbejde hver 3. weekend i 12-timers vagter.
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor dokumentation, patientinddragelse og udvikling af den psykiatriske sygepleje vægtes højt. Der tilbydes grundig oplæring, mentorordning og muligheder for faglig og personlig udvikling.
Aalborg Universitetshospital – Retspsykiatrisk afdeling. Retspsykiatrisk sengeafsnit 2, søger sygeplejerske til 37 timers stilling, skiftende vagter. Arbejde hver 3. weekend i 12 timers vagter.
Målgruppe for Retspsykiatrisk Sengeafsnit 2 er primært psykiatriske patienter med dom til anbringelse. Vi kan i perioder have patienter med dom til psykiatrisk behandling, og patienter som indlægges til mentalobservation – enten med kendelse om mentalundersøgelse under indlæggelse eller som varetægtssurrogatplacerede.
Som sygeplejerske på Retspsykiatrisk sengeafsnit 2 får du mulighed for at arbejde med psykiatri i længerevarende forløb. Du vil blive inddraget i den sygeplejefaglige udvikling, bl.a. via daglige fastlagte refleksions fora i afsnittet. Der vil være mulighed for at gå i dybden med områder af sygeplejen, man er særligt interesseret i, fx. som en del af afsnittets forskellige udviklingsgrupper.
Vi har gennem mange år arbejdet målrettet med vores dokumentations praksis, og vægter denne del højt i vores kompetenceudvikling.
Du vil blive en del af et team, der vægter faglig udvikling og inddragelse af patienter meget højt.
Vi er i marts 2026 flyttet til Hospitalsbyen, hvor der er et stort fokus på implementering af nye arbejdsgange i samarbejde med vores andet sengeafsnit i retspsykiatrien.
Vi varetager langvarig intensiv behandling, rehabilitering og udslusning af retspsykiatriske patienter. Vores behandling er baseret på miljøterapeutiske, kognitive og psykodynamiske principper, hvor kontaktpersonrelationen er en vigtig del af behandlingen. Vi vægter gode relationskompetencer højt.
Vi har et stort fokus på aktiviteter sammen med patienterne såsom ADL og motion. Der er udarbejdet årshjul over de forskellige tiltag, vi har i afsnittet. Det kan være aktiviteter som Sund samspilsuge, den store bagedyst, fælles ture ud af huset og meget mere.
Under indlæggelsen træner patienten praktiske og sociale færdigheder, hvor træningen foregår i grupper eller individuelt. Vi arbejder tværfagligt, og sammen med patienten laves behandlings- og udslusningsplan, hvor vi bl.a. gør brug af PRO psykiatri.
Der fokuseres på udviklingen af den psykiatriske sygepleje, og der arbejdes målrettet med dokumentation af sygeplejen. Vi arbejder overordnet med patientinddragelse bl.a. via GEB, Safeward, fællesskab- og fællesundervisning, på behandlingsmøder, implementering af fællesdokumentation og integreret misbrugsbehandling.
Patientinddragelse er højt prioriteret hos os, vi har valgt at sætte ekstra fokus på at dokumentere sammen med patienterne. Derudover har vi grupper bestående af patienter og medarbejdere der fx arbejder med vores morgenmøder, planlægning af ”fællesskab- og fællesundervisning”, køkkenhave gruppe mm.
Du er uddannet sygeplejerske eller tæt på at blive det. Vi ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring, men det er ikke et krav. I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på hvordan:
Vi tilbyder:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske og ledende oversygeplejerske Karin Risdal på tlf.nr. 25579039
Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads .
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst