Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Region Nordjylland søger en social- og sundhedsassistent til et specialiseret tilbud for voksne borgere med udviklingshandicap og komplekse behov. Du bliver en del af et struktureret og trygt arbejdsmiljø med fokus på pleje, dokumentation og tværfaglig sparring.
Du får grundig introduktion og løbende faglig sparring, samt mulighed for personlig og faglig udvikling i en rummelig og kollegial atmosfære. Arbejdet omfatter skiftevis dag- og aftenvagter samt weekendvagter i en naturskøn region.
Da vi byder nye beboere velkomne tilbyder dig som SSA’er at indgå i et arbejdsfællesskab, med fokus på faglig fordybelse og personlig udvikling. Vi er nysgerrige, refleksive og har et tæt kollegialt samarbejde, hvor vi sammen udvikler praksis og hinanden.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor engagement, udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd. Her er der plads til at bringe din faglighed i spil, præge hverdagen og være med til at skabe en meningsfuld praksis – sammen med kollegaer, mono som tværfaglige, der vil det samme.
Ansættelserne sker løbende, og du bliver tilkoblet en mentor fra tilbuddet, hvor du får en grundig introduktion til vores faglige tilgange og arbejdsfællesskab. Derudover vil du få en udførlig opstartsplan med fokus på sidemands-oplæring inden du indgår i normeringen.
Før evt. samtale eller ansættelse tilbyder vi, en rundvisning ved ledelse i tilbuddet hvor du kan høre mere om vores skønne sted.
Ved ansættelse modtager du en relevant velkomst materiale, som er med til at klæde dig på til opgaven.
Kan du se dig selv i ovenstående? Så kan du blive en vigtig del af vores arbejdsfællesskab.
Vi er et specialiseret tilbud for voksne borgere med udviklingshandicap og komplekse udviklingsforstyrrelser, som har behov for en struktureret og genkendelig hverdag. Vi har særligt fokus på at skabe trygge rammer for både borgere og personale, blandt andet igennem arbejdet med døgnrytmeplaner for borgerne og fokus på det gode arbejdsmiljø for personalet.
Hos os arbejder vi målrettet med en neuropædagogisk tilgang, hvor struktur og forudsigelighed er fundamentet for borgernes trivsel. Gennem genkendelige rutiner og individuelle døgnrytmeplaner skaber vi trygge rammer, der giver overblik og ro i hverdagen.
Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers behov, nærmeste udviklingszone og interesser. Tid og nærvær er en prioritet i vores arbejde, fordi vi ved, at stærke relationer er afgørende for at skabe udvikling og livskvalitet.
Vores pædagogiske praksis er forankret i metoderne Gentle Teaching, low arousal og neuropædagogik. Vi understøtter desuden borgerne blandt andet med udgangspunkt i udarbejdede kommunikationsudredninger og risikovurderinger, så deres hverdag bliver så overskuelig, meningsfuld og sammenhængende som muligt.
Vi vægter faglig udvikling og nysgerrighed højt. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kollegial sparring og ekstern supervision på tværs af faggrupper er en naturlig del af hverdagen. Det giver os mulighed for løbende at udvikle og kvalificere vores praksis – til gavn for både borgere og medarbejdere.
Vi ligger i et område med skov og fjord tæt på, og vores udearealer giver gode betingelser for ro, aktivitet og sanselige oplevelser. Naturen bruges aktivt i vores pædagogik til gå- og cykelture, pauser eller som et stille sted at trække sig. Vores sansehave giver mulighed for at arbejde med sanserne gennem dufte, lyde og strukturer i et overskueligt uderum.
Desuden har området ridehal, hestestald og egne heste, som for flere borgere skaber meningsfulde aktiviteter og gode muligheder for at arbejde med nærvær, struktur og kropslighed.
Tilbudsleder Aleksia Bertelsen på tlf.: 22116791 eller mail: a.bertelsen@rn.dk
Afdelingsleder Anja Buus Dalsgaard, Kastanien på tlf.: 91179924 eller mail: anja.paulsen@rn.dk
Afdelingsleder Kim Hvilshøj kan kontaktes på tlf.: 24751458 eller mail: kim.jacobsen@rn.dk
For yderligere viden om Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke og Gentle Teaching, se vores hjemmeside www.sodisbakke.rn.dk
Du vil indgå i skiftende vagter, og forventes at kunne arbejde dag, aften, hver anden weekend samt helligdage.
Det er en fordel, hvis du har bil, da vi ligger naturskønt i udkanten af Mariager.
Ansøgningsfrist: 2. november 2026
Tiltrædelse: 1. december eller snarest efter aftale
Timetal: 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads .
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst